Almenfattelig Veiledning Til Veiarbeiders Udførelse Med Specielt Hensyn Til Veibetjente Og Kommuner 1849

73 under Jorden. Det mindste Fald en Rendesteen bor gives, ansees at være 3 Linier paa en Favns Længde. Fortougene bor være noget ophoiede over Rendestenen, paa det at de altid, selv naar en stor Vandmængde strømmer til Ren- destenen, kunne afgive en tor Passage. Onskeligt er det, atFor- touget ikke afbrydes formedelst Jndkjsrseler til Bygninger eller andre Steder; men for at forhindre saadant, udfordres dækkede Afløbsrender fra Bygningerne, og ligeledes et Dække eller en liden Kiste over Rendestenen, hvor Jndkiorselen gaaer over den. Slige Foranstaltninger ere gjerne vanskelige at gjennemfore i Køb- stæderne, hvor Fortougcnes Vedligeholdelse i Regelen paahviler Huus- eller Grundejerne, og af den Grund maa man næsten overalt notes med, at give Fortouget et jevnt Fald mod Jndkjorse- lerne, forat de pludselige Fordybninger, som i modsat Fald vilde fremkomme, ikke skulle medføre Fare for Fodgængerne. § 65. Skulde til Exempel en Gade af 42 Fods Brede brolægges, og kunde Tverprofilet bestemmes saaledes: Kjsrebanen gives 18 Fods Brede med el Fald af 4V2 Tomme fra Midten, eller hvad der er det samme, med en Hvælving, der udgjsr ^/48 af Vre- den; tvende Rendestene, som til 15 Tommers lodret Dybde behøve 3 Fod brede Rabatter, samt 2de Fortouge, hvert af 6 Fods Brede, da vilde Fremgangsmaaden være følgende. Grunden planeres saaledes, at der hverken bliver Forhoi- ninger eller Fordybninger, men de Forste afgraves eller afhakkes, de Sidste derimod opfyldes og faststampes, hvorhos et Jordpla« num profileres med al mulig Iagttagelse af samtlige, i det Fore- gaaende omhandlede, Hensyn paa de locale Forhold. Dersom Stenene, der ere bestemte til at anvendes, ikke ere af eens Stor-