Almenfattelig Veiledning Til Veiarbeiders Udførelse Med Specielt Hensyn Til Veibetjente Og Kommuner 1849

77' Vrosteen maa man da notes med 2, ja endog undertiden med i Va Tomme. Det er altsaa en Selvfølge, at Steenbroen sættes saa hsit, at den forst efter Stødningen erholder det fastsatte Profil. Stød- ningen foretages med Stempler eller Rammer, og enten med Ha an dr ammer, der fores af 1 Mand, saasom paa Fortou- gene eller hvor Brolægningen er dannet af smaa Steen, — eller med svære Rammer som fores af 4 Mand. Disse sidste bruges hvor Stenene ere af saadan Størrelse og Styrke, at de kunne taale Stødet af en saa tung Vægt. Dette Slags Redstaber tor antages at være saa bekjendte, at en videre Beskrivelse maa an- sees overflødig. Imidlertid stal dog bemærkes følgende. De svære Nammer ere fordetmeste besatte med store Som, med fremragende Hoveder i den underste eller Stødenden. Dette er ikke for at give Stemplet mere Vægt, men deels for- at Træet ikke stal flosse, og Stedets Kraft derved fornuuvskes, og deels for at Stemplet ikke sial glide af Stenen der stodes, hvorved atter Virkningen vilde svækkes, og Stenene nedrammes i en skraa Retning, og dette skal netop forhindres ved de frem- stadende Tomhoveder. Forsaavidt Steenbroen, der skal stodes, bestaaer af store og stærke Steen, kan hiint Jernbeslag ikke virke skadeligt, men dette bliver Tilfældet, naar et saadant Stempel an- vendes paa smaae og derfor tillige svage Steen. Ved Rendeste- nens Stødning kan kun Haandrammer anvendes, og paa Grund af den skraa Retning i hvilken Stemplet stal fores, udfordres derved megen Forsigtighed, for at undgaae at Stenene ikke faae en Stilling, hvorved der foraarsages Ujevnheder. Idet hele taget maa det noie paasees, at det ved Stemplet frembragte Stod altid falder lodret og midt paa Stenen, hvilket ved Brugen af de svære Rammer, der ogsaa benævnes Firemands-S templer,