Almenfattelig Veiledning Til Veiarbeiders Udførelse Med Specielt Hensyn Til Veibetjente Og Kommuner 1849

89 fordi Veien her er noget fastere sammentrykket, Hjulene altsaa ikke have den Modstand at overvinde, som Dannelsen af et nyt Spor forvolder, og folgeligen kunne bringes i Bevægelse ved en ringere Krast. Naar nu dertil kommer, at de Vogne, der findes paa een Egn, i Reglen have samme Sporvidde, Hjulene smalle Fælger og en Styrtning, der ofte ikke passer til nogensomhclst Vei, men ialtfald ikke kan passe saaledes til alle Bete, at Hjulringenes hele Flade flutter til Veiens Overflade, fslger deraf, at Sporene paa en nogenlunde befærdet Vei i vaadt Fore snart kunne naae en Dybde af 2 L 3 Tommer. I saadanne Spor samler sig Vand, der end yderligere opbløder Steenlaget. Endvidere foraarsager Stenenes ulige Styrke, hvorved de ikke lige hurtigt konsumeres, samt deres ulige Størrelse, især i harpet Gruus, som foraarsager smaae Ujevnheder i Veibanen (§ 67), at der foruden Sporene danne sig andre Fordybninger, hvori Vandet samler sig. Af Vandet blsdgjsres Stenene, ifølge deres Tæthed og Haardhed mere eller mindre, de oplofts, de blsdgjorte eller opløste Dele løsnes ved Berorelsen af Vognhjulene, blandes med den paa Veien værende Fugtighed og med den Gjsdning, Kreaturene have ladet blive paa Veien m. m., og derved avles det Dynd, man seer fremkomme paa enhver, i en vis Grad befaret Vei. Naar dette er tilstede i nogen Mængde, bedækker det hele Beifladen, gjsr denne mindre modtagelig for Luftens og Solens torrende Indvirkning, Veien forbliver i en længere Tid i fugtig Tilstand, Stenene opslides hurtigere, og Veiens Vedligeholdelse bliver altsaa forbunden med storre Vanskelighed. Efter Frost, som har gjennemtrængt en Deel af Steenlaget, komme Stenene i Bevægelse, idet de ved den indtraadte hoiere Temperatur som Udvider de imellem Stenene værende Jord- og Vanddele, løsnes i deres Sammenhæng. Er Veien da fri for