Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie

86 Ved Fællesrepræsentationens første Repræsentantmøde, der afholdtes i Juli 1880 i Svendborg, blev der givet Oplysning om dette Bygnings- tilskud, og det gav Anledning til, at en af Repræsentanterne (Bogtrykker Arnold Jørgensen, Horsens) tilraadede de Provinsskoler, der trængte til Lokaler, at henvende sig til Regeringen om Støtte. Fra flere bl. a. og- saa fra S. J. Grønvald, Svendborg, hvis store Interesse for de tekniske Skoler i Provinserne er vel kendt, udtaltes der imidlertid straks Tvivl om, at man nogen Sinde vilde naa dertil, at Provinsskolerne vilde faa Tilskud til at bygge Skoler for. Skolen i København indtog et Sær- standpunkt, og hvad der kom denne Skole til Gode, kom hele Landet til Gode. Da man imidlertid paa næste Aars Repræsentantmøde (i Kø- benhavn) atter tog dette Spørgsmaal op, saa man noget lysere paa Sa- gen, idet man nu ansaa det for muligt at faa Statens Støtte til Opførelse af Bygninger for de tekniske Skoler, saafremt der af de lokale Myndig- heder blev vist Sagen tilbørlig Interesse, og for at fremme denne ved- toges en Resolution, hvori der netop udtales »Ønske om, at de stedlige Myndigheder varmt ville interessere sig. herfor, navnlig ved i denne Retning at bringe pekuniære Ofre,« og denne Udtalelse, der bragtes til Offentlighedens Kundskab gennem Landets Aviser, gik videre til Inden- rigsministeriet i Skrivelse af 15. Oktober 1881. Den tekniske Skole i Odense var den første Provinsskole, der vovede at komme til Staten med Ansøgning om Byggetilskud, forøvrigt til en Bygning, der allerede var opført i 1878, og den fik, til Trods for den Skepsis, der var kommet til Orde, Andragendet bevilget. Paa fi- nansloven for 1881—82 opførtes 15000 Kr. i dette Øjemed. Dermed var Isen brudt, og i de følgende Aar strømmede Andragender om Tilskud til Opførelsen af Skolebygninger ind fra alle Sider, og Strømmen er endnu ikke standset. Nu da der findes tekniske Skolebygninger i alle vore Købstæder og i ikke faa af de større Landsbyer, er det interessant at se, hvorledes man i Rigsdagssamlingen 1882—83 drøftede, om der burde gives 1 il- skud til en Bygning for Neksø tekniske Skole eller ej. Man var egentlig nærmest sindet at nægte Bevillingen, da man ansaa det for et Skraa- plan at komme ind paa at bevilge saadanne Tilskud til tekniske Skoler i saa smaa Byer som Neksø. Men af Hensyn til Bornholms isolerede Beliggenhed og den Vanskelighed, unge Haandværkere fra denne 0 vilde have ved at komme til at frekventere en større teknisk. Skole, enedes man om at give Tilskudet; Neksø var nemlig den første af de bornholmske Byer, som fik sin egen Skolebygning. I Begyndelsen var der ikke fastsat bestemte Regler for, hvor store saadanne Tilskud til Skolebygninger skulde være, men det blev afgjort ganske skønsmæssigt. Mens »Det tekniske Selskab« var Miniseriets Konsulent, blev Bygge-