Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie

143 Mandag og Fredag Kl. 7—9 i Tiden 1. Oktober—31. Marts, og Mandag Kl. 7—9 de øvrige Maaneder. 1846 ansattes en 3. Lærer, og Lønnin- gerne fastsattes henholdvis til 50 Rdl., 40 Rdl. og 30 Rdl. aarlig. Der var i disse Aar Forslag fremme om at udvide Undervisningen med Dansk, Regning og Skrivning, men Direktionen turde ikke indføre disse Fag, fordi man var bange for, at Tegneundervisningen skulde tilside- sættes, og fordi der fra Haandværkerne var udtalt Ønske om at ind- skrænke Undervisningen til een ugentlig Aften. I 1847 maatte Sommer- undervisningen opgives, og Undervisningen fastsattes til 2 ugentlige Aftener i Tiden 1. September—31. Maj med 2 Timer hver Aften. Undervisningen var hidtil meddelt i Raadhussalen; men da denne ofte var i Brug i Kommunens Tjeneste, saa Undervisningen maatte af- lyses, prøvede man i 1848 paa at flytte Skolen til Auktionslokalet, og der bevilgedes 25 Rdl. af Kommunen til Lejeafgift. Imidlertid var Tre- aarskrigen udbrudt, og Undervisningen stagnerede. Ved Krigens Slutning ning var den opsparede Kapital opbrugt, og Skolen havde paadraget sig en efter Omstændighederne ret betydelig Gæld. Man søgte da at ind- skrænke sig paa alle Omraader. Underskudet blev dækket ved frivillige Bidrag, og Skolen henflyttedes til Selskabet »Polyhymnias« Ejendom, hvor den uden Vederlag fik overladt et Loftslokale. Disse Foranstaltninger kunde naturligvis kun være foreløbige, og det følgende Aar — 1852 — tog Direktionen med Kraft fat paa at konso- lidere Skolens Stilling. Der blev vedtaget nye Love. Indtægterne søgtes forhøjede; Pris Frederik Ferdinand forhøjede saaledes sit Bidrag fra 20 til 50 Rdl., og det følgende Aar forøgede Kommunen sit Tilskud til 50 Rdl., og ogsaa de private Bidrag indløb noget rigeligere. Skolen lejede Lokaler i Oberst Høegh-Guldbergs Ejendom i Klostergade for 100 Rdl. aarligt. Lærernes Løn forhøjedes ligeledes, og man gjorde For- søg paa at udvide Undervisningens Omfang, bl. a. ved at optage Dansk, Regning og Skrivning. Disse sidste Fag fik dog ingen Fremgang og maatte snart opgives. Skolen var dog i stadig Fremgang og støttedes fra mange Sider. 1856 fik den saaledes for første Gang Tilskud fra Amts- skolefonden — 200 Rdl. — og Aaret efter 500 Rdl. som Gave fra Køb- mand Knurs Bo. Flere interesserede gav Undervisning uden Vederlag; f. Eks. gav Adjunkt L. Kleisdorff fra 1863 Undervisning i Dansk og En- gelsk og Juveler Vestergaard Undervisning i Gravering og Ciselering — begge uden Vederlag. Allerede i 1861 var der ansat en 4. Lærer og 1868 blev der ansat en 5. Lærer, samtidig med at der toges endnu et Klasseværelse i Brug. Elevantallet havde været i jævn og stadig Stigen. I Aarene 1836—1851 var det gennemsnitlig 38, i 1852 efter Skolens Reorganisation steg det pludseligt til 99, og det holdt sig paa ca. 100 indtil 1865, for derefter at stige i 1866 til 132, 1867 til 150, 1868 til 172, 1870 til 235. I 1873 var