Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
År: 1916
Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark
Sted: Odense
Sider: 507
UDK: 6(0712)
DOI: 10.48563/dtu-0000226
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
traadte Premierløjtnant E. Paulli i denne Stilling. Det viste sig imid-
lertid, at Oberstløjtnant Krebs ikke kunde forflyttes tilbage til Aarhus,
og i April 1906 ansattes Kaptajn Paulli som Forstander.
I Mellemtiden var der foretaget en meget betydelig Udvidelse af
Aftenskolens Undervisningstid, idet man fra 1905 besluttede at lade Un-
dervisningen begynde d. 1. Septbr og slutte d. 30. April. De stærkt for-
øgede Udgifter hertil tyngede dog for meget paa Skolens Budget, og da
man ikke var i Stand til at opnaa en passende Forhøjelse af Statstil-
skuds til Driften, maatte man i 1907—08 indskrænke Undervisningen
til 7 Maaneder (Septbr.—Marts), og i 1909—10 maatte man paany vende
tilbage til 6 Maaneders-Undervisningen.
Paa Aftenskolen var der i disse Aar optaget nogle nye Undervis-
ningsfag. I 1908—09 oprettedes en Fagskole for Barberere, i hvilken
der blev undervist i Dansk, Regning og Faglære. Samtidig blev Under-
visningen for Typografer reorganiseret. Man havde vel allerede i 1894
forsøgt at give Elever fra dette Fag en særlig Undervisning; men da
den daværende Lærer fratraadte, var denne Undervisning atter ophørt.
Skolen satte sig nu i Forbindelse med Bogtrykkerforeningen og Typo-
grafforbundet, og der blev udarbejdet en fuldstændig Undervisnings-
plan, til hvilken der ogsaa var knyttet praktiske Øvelser. Disse blev
udført af Eleverne paa de respektive Trykkerier, og Undervisningen i
Maskinernes Behandling foregik paa et Trykkeri Søndag Formiddag.
Imidlertid havde denne Ordning flere Mangler, og det viste sig ønske-
ligt at skaffe Skolen det fornødne Trykkerimateriel til Undervisning i
Sætning og Trykning. I 1911 lykkedes dette, idet Bogtrykkerforeningen,
Dansk Typografforbunds Aarhusafdeling og Staten ydede Bidrag dertil.
Senere er dette Materiel flere Gange forøget ved Gaver fra private og
fra interesserede Organisationer, bl. a. Dansk Typografforbund. Der
skal endnu tilføjes, at i 1909 udstillede Skolen Elevarbejder paa Lands-
udstillingen i Aarhus.
I Foraaret 1910 blev Kaptajn -E. Paulli ansat som Forstander for
Det tekniske Selskabs Skole i København, og i hans Sted ansattes Sko-
lens nuværende Forstander, Ingeniør, cand. polyt. J. A. Jonas.
I 1907 blev Loven' om elektriske Stærkstrømsanlæg vedtaget, og i
1910 blev der ved en ministeriel Bekendtgørelse anordnet en Prøve for
Installatører, der vilde udføre saadanne Anlæg. Skolen satte sig da i
Forbindelse med Elektricitetskommissionen for at faa Tilladelse til at
afholde denne Prøve; men dette kunde først opnaas, naar det elektro-
tekniske Laboratorium havde faaet en ret betydelig Udvidelse. Ved Bi-
drag fra Stat og Kommune lykkedes det at skaffe det nødvendige Beløb
dertil, saaledes at Laboratoriet kunde tages i Brug i Efteraaret 1911.
Ved Planlæggelsen af Undervisningen til den ovenfor nævnte Prøve
viste det sig, at denne vilde kræve en uforholdsmæssig lang Forbere-