Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie

i Aftenskolen er 6 Kr. pr. Kvartal, i Dagskolen 10 Kr. pr. Md.). Skolen tilstod 94 Elever hel og 26 Elever halv Friplads. Naar Skolen til Trods for, at den ligger i Landets næststørste Kom- mune, kun har et forholdsvis ringe Elevantal, skyldes dette sikkert i første Række den Omstændighed, at den ikke har nogen Skolebygning. En stor Del af de frederiksbergske Haandværkslærlinge søger deres Ud- dannelse paa de københavnske Skoler, i mange Tilfælde fordi disse ligger nærmere deres Hjem, men ofte desværre ogsaa, fordi den tek- niske Undervisning paa Frederiksberg ikke har det synlige Symbol, det naturlige Udtryk for dens samfundsnyttige Værd, der ligger i en tek- nisk Skolebygning. Skolen har nu sine Aftenskoleklasser i en Kom- muneskole, sin Malerdagskole langt derfra i en stærkt forfalden, forhen- værende Asylbygning. Det giver ikke Anseelse. Maatte Frederiksberg snart faa et teknisk Skolehus, der var Kommunen og Haandværker- undervisningen værdigt! FREDERIKSHAVN. Den 15. Februar 1874 begyndte Undervisningen i Frederikshavn tek- niske Skole, der havde faaet Lokaler i den gamle Borgerskole. Det var to interesserede Mænd af Frederikshavn Haandværkerstand, daværende Uhrmager, nuværende Sparekassedirektør J. J. Knutzen og afdøde Blikkenslagermester J. W. Petry, der havde skaffet Midlerne til- veje til Skolens Drift og sørgede for, at Interessen for Skolens Arbejde blev vakt. Disse to Mænd ser man i en lang Aarrække i Spidsen for det Ar- bejde, teknisk Skole udøvede. J. W. Petry. J. J. Knutzen.