Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
År: 1916
Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark
Sted: Odense
Sider: 507
UDK: 6(0712)
DOI: 10.48563/dtu-0000226
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
199
i Egnen, fra hvilke der har været Elever i Skolen, endvidere fra Vejle
Amtsraad og Staten.
Skolen svarer aarlig Leje af Lokalet i mit Hus. Det paatænkes
iøvrigt at udvide Bygningen for at faa bedre Plads.
Skrevet med Bestyrelsens Billigelse og efter eget bedste Skøn.
Glud, den 28. December 1915.
Søren Knudsen,
Malermester, Skolens Leder.
GRENAA.
Som de fleste andre tekniske Skoler her i Landet er Skolen i Grenaa
vokset frem af en Søndagskole, der allerede stiftedes den 1. Novem-
ber 1839, og hvis store Forbillede var de Massmannske Søndagsskoler
i København, oprettede af Præsten N. H. Massmann i Aaret 1800.
Søndagsskolen her, hvis Grundlæggere og første Bestyrelse var Guld-
smed og Borgerrepræsentant Bræmer, Lærerne Johannsen og Holm ved
Borgerskolen samt Malermester Steen, raadede — med vor Tids For-
hold for Øje — kun over meget smaa Midler, men Undervisningen var
ogsaa stærkt begrænset, idet den kun omfattede Regning, Skrivning og
Retskrivning; den blev ydet gratis til alle Haand værkslærlinge og fore-
gik i et af Borgerskolens Lokaler hver Søndag Eftermiddag fra Kl. 4
til 6. Da det ikke var store Summer, det drejede sig om for at holde
Skolen i Gang —- Aarsregnskaberne udviser en Udgift af 50 Rdl. —,
indkom der tilstrækkelige Midler ved frivillige Bidrag.
Hvor mange Aar Søndagsskolen virkede, kan ikke med Sikkerhed
paavises; rimeligvis er den sygnet hen af Mangel paa Elever, og først
i 1869 dukker atter Skoletanken frem, og denne Gang inden for den i
1854 stiftede HHåndværkerforening. Her vedtoges i førstnævnte Aar et
af Farver Graff stillet Forslag om Oprettelse af en Søndags- og
Aftenskole med Undervisning een Søgnedags Aften foruden Søndag
Eftermiddag. Haandværkerforeningeii valgte en Bestyrelse, der i en halv
Snes Aar ledede Skolen, væsentlig i samme Spor som Søndagsskolen,
og siden 1869 har der uafbrudt været holdt Skole for Haandværker-
ungdommen. Farver Graff, hvis Interesse for de unge Haandværkeres
Uddannelse det skyldtes, at Søndags- og Aftenskolen blev oprettet, lever
endnu og har saaledes kunnet følge Udviklingen inden for Haandvær-
kerundervisningen her i hen imod 50 Aar.
I 1879 sker der noget betydningsfuldt for Skolen, idet der paa en
Generalforsamling i Haandværkerforeningeii efter Forslag af Realskole-
bestyrer J. Bertelsen vedtages »at oprette en Tegneskole for Haand-
værkernes tekniske Uddannelse, at forene denne med den bestaaende