Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie

År: 1916

Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark

Sted: Odense

Sider: 507

UDK: 6(0712)

DOI: 10.48563/dtu-0000226

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 532 Forrige Næste
201 konstituerede sig med Apotheker Hoffmeyer som første Formand under den nye Ordning. I den tekniske Skoles Historie er Skolens Indflytning i sit eget Hjem den mest betydningsfulde Foranstaltning, idet den i ganske særlig Grad har bidraget til Skolens Fremgang og Vækst. Aar efter Aar voksede nu Elevernes, Fagenes og Timernes Antal og dermed ogsaa Antallet af Klasser og Lærere. — Allerede i Skoleaaret 1893—94 var Elevantallet steget fra 40 til 122 og i 1901—02 naaede det 155 (deraf 18 fra de om- liggende Landsogne). Naar Elevantallet her som andet Steds i de sidste 10—15 Aar ikke har været i Stigning (det har som Regel bevæget sig mellem 120—140), skyldes det forskellige Omstændigheder; der er saa- ledés Haandværksfag, som Kobber- og Klejnsmede, Gørtlere m. fl., der efterhaanden helt forsvinder fra de mindre Byer, medens andre, som Skrædere, Skomagere, Drejere m. fl., kun rent undtagelsesvis antager Lærlinge, og endelig kan nævnes, at de mange smaa Højskoler, der i de senere Aar er skudt op ude paa Landet og ved Etablering af en saakaldet Haandværkerundervisning søger at forøge deres ofte beskedne Elevantal, drager de unge Landhaandværkere bort fra den tekniske Undervisning. Fagenes Antal forøgedes efterhaanden, som man fik Lærere uddan- net paa Statens Kursus og derved blev i Stand til at lægge det nød- vendige Grundlag for den faglige Undervisning; foruden de almindelige, grundlæggende Tegnefag samt Dansk, Regning og Skrivning optog man lidt efter lidt Geometri, Bogføring, Fysik, Tysk, Rundskrift, Samfunds- lære, Gymnastik m. m., og den faglige Undervisning kom efterhaanden til at foregaa i følgende særskilte Klasser: 1) for Bygningshaandværkere, 2) for Smede, Maskinarbejdere m. fl., 3) for Tekstilarbejdere, 4) for fag- lærte Snedkere (i Mønstertegning og Billedskæring) og 5) for Pottema- gere (i Modellering). Allerede i 1901 paabegyndte man Dagundervisning, idet der i nævnte Aar oprettedes en Dagskole for Malere med Malermester Hartmann som Leder; dens Forrnaal er at bibringe Eleverne saadanne Kundska- ber og Færdigheder, der i Almindelighed ikke erhverves paa Værk- stedet; i de senere Aar er Materialisere her optaget som fast Fag. I Skoleaaret 1908—09 oprettedes en Dagskole for Bygnings- haandværkere med 18 Timers ugentlig Undervisning i Bygningskon- struktionslære, Materiallæré, Fundering og Jordarbejde, Overslagsbereg- ning, Kulturhistorie (derunder Stillære), Dansk og Geografi. Denne Afdeling, der har til Hensigt at yde dygtige Elever, hvis økonomiske Forhold hindrer dem i at opnaa Uddannelse som Konstruktører, en fyldigere faglig Undervisning, end Aftenskolen kan give, har desværre paa Grund af økonomiske Vanskeligheder for Skolen ikke hvert Aar kunnet opretholdes, uagtet man fik en udmærket Støtte af den i 1907