Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
År: 1916
Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark
Sted: Odense
Sider: 507
UDK: 6(0712)
DOI: 10.48563/dtu-0000226
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
209
og gøre dem til Svende. Skolen understøttes nu af Staten, Viborg Amt,
4 Kommuner samt Vorning Sparekasse; den ejes af Haandværkerfor-
eningen »Fremtids Haab« og ledes af dens Bestyrelse, som udnævner
et Skoleudvalg, der ansætter en Forstander.
HASLE.
Hasle tekniske Skole er oprettet og drives fremdeles af Hasle Haand-
værker- og Industriforening; denne stiftedes i Oktober 1881 paa Initiativ
af Malermester, senere Dampskibsekspeditør, Mortensen, Karetmager
Ipsen og Lærer L. Manch, hvilke 3 Herrer dannede den første Bestyrelse.
Den første historiske Optegnelse, man har om Skolen, er et Andra-
gende til Hasle Byraad fra førnævnte Bestyrelse om Tilladelse til at
benytte et af Borgerskolens Lokaler een Gang om Ugen til Undervis-
ning og Foredrag samt om, at Lokalet maatte blive gratis opvarmet.
Dette Andragende bevilgedes i Byraadets Møde den 2. November 1881.
Den 16. Januar 1882 begyndte Skolen sin Virksomhed med 34 Elever;
og i dette første Skoleaar (16. Januar til 27. Marts) udervistes der 11
Gange å 2 Timer = 22 Timer. Undervisningen omfattede Regning, Skriv-
ning, geometrisk Tegning og Frihaandstegning; de første Lærere var
Malermester Mortensen og Lærer Munch. Skolen havde i nogle Aar
Lokaler paa Borgerskolen, senere en Tid i Forsamlingshuset, men flyt-
tede atter efter nogle Aars Forløb tilbage til Borgerskolen.
Imidlertid var det stadig Foreningens Ønske at faa egen Bygning til
Skolen, og i Foraaret 1907 lykkedes det Bestyrelsen at erhverve en pas-
sende Byggegrund. 1908 paabegyndtes Byggearbejdet, og den 20. Oktbr.
1909 indviedes den ny Bygning, hvorefter den toges i Brug til Skole-
gerningen.
Siden den Tid har Skolen oppebaaret aarligt Tilskud fra Staten,
Bornholms Amt, Hasle Kommune, Bornholms Spare- og Laanekasse
samt fra Haandværker- og Industriforeningen, der dækker Skolens
Driftsunderskud.
HASLEV.
(Haandværkerafdeling ved Højskolen).
Skolen hører ind under vor Vinter-Højskole og befolkes saa at sige
udelukkende af Haandværkere fra Landet.
Det viste sig ret hurtigt, at unge Haandværkere ønskede at besøge
vor Højskole, hvis de samtidig kunde erholde en teknisk Uddannelse.
Vi lod da et Par af vore fast ansatte Højskolelærere søge Tegnekursus.
Den første Vinter havde vi 21 Haandværkere, næste Vinter steg Elev-
antallet til 47, gik Aaret efter ned til 32.
14