Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie

220 Ludü. Sivebæk, Karetmager P. J. Paulsen og Smedemester Th. Brix. Farver Larsen var For- mand, og det anses for givet, at Foreningens og Skolens Oprettelse skyldes ham. Skolens Begyndelse var meget fattig; men at Sagen havde Sympati i Byen, mærkes bl. a. derpaa, at Gæstgiver Eyde giver Skolen gratis Lokale i Kroens gamle Dansesal, Postkontra- hent Pagh hjalp med Materiel, og Bygningskon- struktør Kastrup, der underviste, fik vistnok et meget ringe Vederlag for Arbejdet; thi ved det nævnte Bestyrelsesmøde vedtoges det at rette en Tak til de nævnte 3 Mænd for de Tjenester, de havde ydet Skolen. L. Larsen. Den begrænsede Plads, der er tilstaaet Skolen i denne Bog, tillader kun at berøre dens Udvikling i meget korte Træk, og det skal derfor kun antydes, at Skolen, der lige i Tiden — takket være enkelte gav- milde Borgere — har taalelige Kaar, alle Dage før har kæmpet med økonomiske Vanskeligheder, og af den Grund i lang Tid ogsaa døjede med Lokaleforhold. Den sidstnævnte Ulempe var dog ikke den værste; men dette, at Byen var vokset op af Heden med mange landsbyagtige Forhold, har hæmmet og vil endnu hæmme Skolens Virksomhed en Del; thi Omegnens Beboere var mere vante og dygtige til deres prak- tiske Gerning og havde ondt ved at se den tekniske Skoles Nytte. Ganske vist bestod Herning Haandværkerstand for en Del af indvandrede Folk, men Lærlingene havde dog mestendels deres Hjem i Oplandet, og naar Forældrene mente, at de vist ikke behøvede at gaa i Skole, saa sløjede baade Mester og Lærling af. En anden meget stor Vanskelighed var Lærerne. At undervise unge Mennesker i Regning, Skrivning og lidt geometrisk Tegning, det forstod Kommunens Lærere, men Projektion og Fagtegning var dem fremmed, og det var jo tilmed netop de Fag, der skulde til for at holde vore Haand værksdrenge til Vinden. Den Lærer uden for Haandværkerstanden, som Skolen er mest Tak skyldig, er afdøde Inspektør og Førstelærer ved Kommuneskolen Chr. Christensen, der i over et Tiaar ledede Under- visningen. Ved fire Gange at have besøgt Statens Tegnelærerkursus var han blevet bekendt med de Krav, der stilledes, og havde tillige erhver- vet sig saadanne Kundskaber, at han ogsaa kunde undervise i Fag- tegning. I Aarene indtil 1887 havde Skolen haft Lokale dels i Realskolen og dels i Kommuneskolen; og førend Chr. Christensen tiltraadte Ledelsen, vekslede det ogsaa tit med Lærere. Da det tillige skønnedes, at Arbej- det med Haandværkerforeningens Ledelse var fuldt ud nok til at optage