Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie

235 som i Aarene umiddelbart før havde dygtiggjort sig til denne Opgave ved længere Kursus paa Helsteds Institut, polyteknisk Læreanstalt og Kunstakademiet. Tiden viste, at Lærer Nielsens Lærerevner, gennem- tænkte Erfaringer, alsidige Uddannelse og store Forhandlingsdygtighed blev bærende og fremmende Kræfter for Skolen under flere alvorlige Vanskeligheder, den havde at kæmpe med i sin Barndom. Da »Tegne- skolen« oprettedes, ophørte Søndagsskolens Tegnetimer, og Tegneskolens Plan blev lagt saaledes, at de Lærlinge, der behøvede Øvelser i Reg- ning og Skrivning, kunde følge begge Skoler, og saaledes vedblev det ogsaa at være senere, da Søndagsskolen forandredes til den »Rosing- Ræderske Aftenskole«; men dette Samarbejde maatte for en stor Del ophøre, da »den tekniske Skole«, som »Tegneskolen« efterhaanden kom til at hedde, maatte have alle 6 Ugeaftener til sit Arbejde i Stedet for kun de 4. Skolen havde i hvert af sine 7 første Aar kun ca. 30 Elever, dels fordi mange Haandværkere den Gang endnu ikke forstod at værdsætte Tegning som Hjælpemiddel ved deres Gerning, og dels fordi Skolepen- gene sikkert da var for høje (8 Kr. for 8 ugentlige Timer i Halvaaret) og endelig fordi Skolens første Lokale var et lille straatækt Havehus, »Keglestuen«, som Haandværker- og Sangforeningen om Sommeren be- nyttede som Udskænkningsrum for sin Keglebane og Have, hvorfor Skolen hvert Foraar fraflyttede det med alt sit Inventar og i Vinterens Løb ofte maatte indstille sine Timer, for at Foreningen kunde benytte Lokalet paa anden Maade. Endnu i 1865—66 og 1866—67 havde Skolen kun henholdsvis 40 og 50 Elever; men derefter steg Elevantallet jævnt, indtil det i 1874—75 var 120. I 1872—73 nedsattes Skolepengene til 4 Kr. for Halvaaret, fordi man samtidig maatte afkorte Skoletiden fra 8 til 6 ugentlige Timer for at kunne nøjes med 3 Klasselokaler, nemlig 2 i Haandværkerforeningen og eet i »Friskolen«, vestre Kommuneskole. Foruden P. Nielsen havde Skolen i hvert af sine første Aar kun 1 Lærer, først (i eet Aar) en Maskintegner og senere (i flere Aar) en Murermester. I det første Aar underviste Nielsen i Frihaandstegning, Skygge- og Per- spektivtegning, og den anden Lærer besørgede Undervisningen i geo- metrisk og stereometrisk Tegning og i Fagtegning for de forskellige Haandværk. Den sidste Faggruppe blev fra 1869—70 fordelt paa 2 Klasser, saaledes at Maskinarbejdere, Smede og andre Matalarbejdere efter at have gennemgaaet den forberedende Tegning blev undervist i Maskintegning af en i dette Fag særlig uddannet Lærer. En Fagklasse for Malere med Timer om Søndagen oprettedes fra 1873—74. Skolens Udgifter maatte indtil 1872—73 dækkes af Skolepengene, et Tilskud paa som Regel 300 Kr. aarligt fra Skanderborg Amts Skolefond og iøvrigt af Haandværker- og Sangforeningens Kasse. For 1872—73 modtog Sko- len for første Gang fra Staten 160 Kr. til Undervisningsmidler. Samme