Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
År: 1916
Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark
Sted: Odense
Sider: 507
UDK: 6(0712)
DOI: 10.48563/dtu-0000226
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
237
detailleret Undervisningsplan, gik man ud fra, skriver Forstanderen:
»at Tegning for de allerfleste Haandværkere og Industridrivende er
Hovedsagen, er et Slags for alle Nationer fælles Meddelelsesmiddel om
alt, hvad der angaar Former, og som ofte med faa Linier udtrykker
mere end en lang Beskrivelse.« I 1879—80 forøgedes Undervisningen
med Landmaaling og Nivellering og efter et Forsøg i 1880—81 med at
lade et opvarmet Klasseværelse staa til Raadighed for ældre Elever, der
ønskede at tegne i den strengeste Vintertid, oprettedes Dagskolen for
Bygningshaandværkere vistnok allerede i 1882—83 med ca. 6 Ti-
mers Undervisning hver Søgnedag i Maanederne December, Januar og
Februar. I øvrigt udviklede Skolen sig smukt efter den nævnte Plan,
idet hver af Klassegrupperne kom til at omfatte flere Klasser, efter-
haanden som Elevantellet steg, og nogle Fag udskiltes fra hverandre
for at faa gennemført Klasseundervisning i nogle af dem.
Fra og med 1875—76 modtog Skolen aarligt Tilskud fra Kommunen
og fra Sparekassen for Horsens By og Omegn med henholdsvis 400 Kr.
og 300 Kr. til at begynde med, og da Skolepengene og Statens Tilskud
dereftei' hurtigt voksede til henholdsvis ca. 1000 Kr. og 2000 Kr. aarligt,
blev Skolen i en Aarrække saa økonomisk velstillet, at den da kunde
nøjes med mindre og mindre Tilskud fra Haandværker- og Sangfor-
eningen og i Aarene 1886—87, 87—88, 90—91 og 91—92 helt undvære
et saadant. I 1884 fik den Statslaan i sin Bygning, idet Haandværker-
foreningens Bestyrelse indgik paa: »at den udstedte til Indenrigsmini-
steriet en Panteobligation med 2. Prioritets Panteret i Foreningens Ejen-
dom næst efter saa stort et Laan, som kan erholdes paa 1. Prioritet,
for et rentefrit Laan af 9000 Kr. til Foreningens tekniske Skole.« Her-
ved blev Skolens Byggegæld til Foreningen bragt ned til 10000 Kr., der
forrentedes og afbetaltes med 5 pCt. p. a. I 1884—85 havde Skolen
251 Elever i 17 Klasser og dens Regnskabssum var da 4861 Kr. 98 Øre.
Den modtog i 1885 som Gave fra Fabrikant
F. C. Madsen 500 Kr., som tillige med 54 Kr.,
som Fabrikant Stallknecht samtidig skænkede
den, indsattes i Sparekassen. I 1888 modtog
Skolen som testamentarisk Gave fra afdøde Far-
ver Laurits Christian Østbirk af Horsens 4 Ak-
tier å 50 Kr. i Haandværkerforeningen, og i
1907 skænkede tidligere Borger i Horsens, Fa-
brikant Viggo Voigt, den 1880 Kr. som et Le-
gat, hvoraf Renten under' Navn af »Viggo og
Julie Voigts Legat« skal anvendes til Flidsbe-
lønning for flinke og flittige Elever i Skolen.
Overlærer P. Nielsen var Skolens Forstan-
der i over 32 Aar til sin Død i Decbr. 1889.