Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
År: 1916
Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark
Sted: Odense
Sider: 507
UDK: 6(0712)
DOI: 10.48563/dtu-0000226
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
251
HHåndværkerforeningen giver hvert Aar et større eller mindre Tilskud
i Penge samt 3 Flidspræmier til de 3 flinkeste Elever. I Statstilskud
har Skolen i de sidste Aar modtaget 125 Kr.
Undervisningen gives paa nærværende Tidspunkt af to Lærere 4
Aftener ugentlig å 2 Timer. Der undervises de to Aftener i Tegning
for de forskellige Haandværksgrene, og de andre 2 Aftener i Regning,
Skrivning, Dansk, Korrespondance, lidt Bogholderi o. s. v.
Karise i December 1915.
Paa Udvalgets Vegne
K. Bedsted.
KELLERUP.
Efter at man her i den nuværende Stationsby Kellerup i Aaret 1876
havde stiftet en Haandværkerforening med det Formaal at støtte ældre,
trængende Haandværkere og deres Enker, søgte man ved forskellige
Lejligheder i nogle Aar at samle lidt Kapital i nævnte Øjemed og for
denne at bygge en Alderdomsbolig. Imidlertid kom der en ny Alderdoms-
lov, og der blev den Gang sagt, at de alderdomsunderstøttede, som
havde Fribolig, blev fradraget en Huslejeafgift i den eventuelle Under-
støttelse. Af denne Grund indstillede man Byggeforetagendet til et
Alderd omshj em.
Efter at Ny Kellerup stadig voksede sig større, og flere og flere
Haandværkere kom til Byen, hvad der medførte, at der efterhaanden
fandtes en Del Lærlinge i selve Byen og nærmeste Omegn, blev man
enig om at bygge én teknisk Skole. Det bemærkes, at man allerede da
i nogle Aar havde haft en Tegneskole i lejede Lokaler i den daværende
Realskole.
Bestyrelsen, som den Gang bestod af Bødkermester A. Staack (For-
mand), Malermester H. Lauritzen, Træhandler N. Pallesen, Malermester
N. Rasmussen og Smedemester P. Petersen, fik Bemyndigelse til at ar-
bejde videre for Sagen. Efter at dalevende Partikulier Sinding og Hu-
stru havde skænket en Byggegrund til Skolen, henvendte man sig til
Arkitekt Winholdt i Viborg om at lave en Tegning, og efter at samme
var godkendt af Indenrigsministeriet, opnaaede vi et Statstilskud af
5300 Kr., og Bygningen blev derpaa opført i Sommeren 1893 og blev
indviet til Brug den 20. Oktober samme Aar.
Tilstede ved Indvielsesfesten var Stiftamtmand Skrike, Viborg, Her-
redsfoged Krabbe og flere Embedsmænd samt et meget stor Forsamling
af Byens og Omegnens Haandværkere. Under Indvielsesfesten indløb
der Telegram fra Kongen, at Skolen maatte bære Navnet Kong
Christian d. IX.s tekniske Skole.