Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie

v<, *0:7.: SS 253 Bestyrelse, og disse interesserede sig i den Grad for Skolen, at især Sognepræsten blev beskyldt for at have taget den ud af Bestyrelsens Haand. Der undervises nu 5 ugentlige Aftener, og der bliver et vist »Højskolesving« over den med mange Foredrag — men der møder kun 21 Elever. Elevantallet holder sig stadig under 30, skønt baade unge Bønder og Arbejdsmænd er indmeldte, til der i 1885 — paa en Ud- stilling i Odense var Elevarbejder herfra blevet meget stærkt dadiet — indførtes mere Tegning (130 Timer i Stedet for 63 Timer); da synker Elevantallet til 14, men stiger i det følgende Tiaar til 30. I 1895 tager Haandværkerforeningen atter Føringen og giver Skolen egen ny Bygning, og nu indmeldtes 63 Elever (ogsaa unge Piger, Han- delslærlinge m. fl.), men da der er Enkeltmands-Undervisning, bliver Forventningerne ikke opfyldt, og Elevantallet daler igen. Siden er der indført Klasseundervisning i forberedende Tegning (delvis 1898 og helt 1905), Dansk og Regning; hver Gang springer Elevantallet ned. Paa et Sted, hvor der i 100 Aar har været et stærkt aandeligt Røre, skulde man tro, at Forandringer (Forbedringer?) i Undervisningen vilde blive forstaaet. Dog synes det, at de konservative Følelser reagerer stærkere, end man skulde vente. Derimod er der paa anden Maade en uhyre Forskel paa Eleverne før og nu med Hensyn til Opførselen. Nu er næsten alle Eleverne høflige, lærvillige og mange særdeles beskedne, medens der gaar sære Frasagn om Elever bare for 25 Aar tilbage. I de sidste Aar kommer flere og flere af Landhaandværkernes Lær- linge med som Elever paa Skolen, og mange af dem (vi faar vel kun dem der »vil«) er rene »Jern«. Da den tekniske Skole havde faaet sin egen Bygning og mere og mere udvidede Undervisningen (i 1894—95 4 Klasser, i 1914—15 14 Klas- ser), kom den efterhaanden i betydelig Gæld, skønt den straks nedsatte Timebetalingen med 40 pCt. for almindelige Timer og til 2/t for Fore- drag, men Haandværkerforeningen overtog da Gælden og bevilgede nu aarlig et saa stort Beløb, at Skolen kan gaa. løvrigt understøttes Sko- len af Stat, Amt, Kommune og Sparekasse. O KOLDING*). Der meddeles i en Beskrivelse af Kolding Købstad, udgivet i Aaret 1848 og skrevet af Sognepræsten for Nørrejernløse og Qvandløse Jens Jørgen Fyhn, at der i Begyndelsen af det nittende Aarhundrede opret- tedes en Søndagsskole for den konfirmerede Ungdom af Haandvær- kerstanden i Kolding. I denne Skole kunde ogsaa ældre Mestre og *) En udførligere Fremstilling findes i: Kolding tekniske Selskabs Skole 1854—1904 af Henr. Wandall.