Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
År: 1916
Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark
Sted: Odense
Sider: 507
UDK: 6(0712)
DOI: 10.48563/dtu-0000226
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
265
blev bestemt, at de kunde indvælges blandt Stadens 32 Mænd, og dels
at søge saa vel Mestrenes som Svendenes og Drengenes Kaar forbedret.
Den ophævede ikke Laugene med deres obligatoriske Svende- og Mester-
prøver, men bestemte, at enhver, som havde lært et Haandværk, kunde
blive Svend eller Mester uden at have staaet et vist Antal Aar i Lære
og derefter arbejdet hos en Laugsmester. Vedkommende skulde kun
ved at gøre et Svende- eller Mesterstykke godtgøre, at han havde lært
sit Haandværk paa forsvarlig Maade. Desuden gaves der en Række
Bestemmelser angaaende Afskaffelse af de forskellige raa og vilde Sæ-
der og Ceremonier, hvortil La ligsskikkene var udartet.
Forordningen fremkaldte nærmest Vrede blandt Datidens Haand-
værksmestre, fordi der blev rørt ved Laugsvæsenet — en Sag, der gen-
nem Aarhundreder havde sat Sindene i den stærkeste Bevægelse, hver
Gang den blev rejst. Men samtidig fremkaldte Bestemmelsen om Haand-
værkernes Ligestillelse med andre Borgere en Følelse af Selvstændighed
og dermed en voksende Erkendelse af Oplysnings og Kundskabers Be-
tydning for Haandværkere.
Alle de mange P'orsøg, der i det foregaaende Aarhundredes Slutning
var blevet gjort for at ophjælpe Haandværkerne, var som nævnt væ-
sentlig kun blevet til Teorier. Af praktiske Resultater forelaa kun: De
Massmannske Søndagsskoler, »Institut for Metalarbejdere« og Kunst-
akademiets Skole. Institutet var for specielt og Ornamentskolen for
akademisk. Vel var der i denne Skoles Undervisning sket store Æn-
dringer, da G. F. Hetsch var kommet til, men der klagedes dog stadig
over, at Akademiet ikke tog tilstrækkeligt Hensyn til det enkelte Fags
Behov. Haandværkerne følte, at de nu selv maatte tage fat, og der op-
rettedes da større eller mindre Skoler for enkelte Fag: i 1827 stiftedes
en Skole for Snedkere, i 1829 oprettedes en Søndagsundervisning for
Guldsmede, i 1831 en Malerskole og en Skole for Tømrertegning og
Modelbygning.
Den i 1838 stiftede Industriforening satte sig som en af sine første
Opgaver at søge oprettet en stor Haandværkerskole. I 1840 kom Sko-
len i Gang (F. W. Carlsens Industriskole) som en almindelig Realskole,
hvortil var knyttet Undervisning i forskellige praktiske Fag. Da Be-
styreren døde i 1842, kom Skolen paa andre Hænder og gik mere og
mere over til kun at blive en Realskole.
Medens disse fornævnte Skoler kun havde en kort Levetid, stillede
Forholdet sig anderledes med den i 1837 af Snedkermester Johannes
Lasenhis Kramp oprettede »Foreningen af Snedkere til Kundskabers
Fremme i Professionens Theorie« (fra 1870: Snedkernes Tegneforening).
Denne Forening paabegyndte snart Udgivelse af Tegninger for Snedkere;
men da dens Formaal var »at fremme Kundskaber i Professionens Teori«,
foreslog Kramp Oprettelsen af en Skole med omfattende og grundig