Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie

År: 1916

Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark

Sted: Odense

Sider: 507

UDK: 6(0712)

DOI: 10.48563/dtu-0000226

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 532 Forrige Næste
265 blev bestemt, at de kunde indvælges blandt Stadens 32 Mænd, og dels at søge saa vel Mestrenes som Svendenes og Drengenes Kaar forbedret. Den ophævede ikke Laugene med deres obligatoriske Svende- og Mester- prøver, men bestemte, at enhver, som havde lært et Haandværk, kunde blive Svend eller Mester uden at have staaet et vist Antal Aar i Lære og derefter arbejdet hos en Laugsmester. Vedkommende skulde kun ved at gøre et Svende- eller Mesterstykke godtgøre, at han havde lært sit Haandværk paa forsvarlig Maade. Desuden gaves der en Række Bestemmelser angaaende Afskaffelse af de forskellige raa og vilde Sæ- der og Ceremonier, hvortil La ligsskikkene var udartet. Forordningen fremkaldte nærmest Vrede blandt Datidens Haand- værksmestre, fordi der blev rørt ved Laugsvæsenet — en Sag, der gen- nem Aarhundreder havde sat Sindene i den stærkeste Bevægelse, hver Gang den blev rejst. Men samtidig fremkaldte Bestemmelsen om Haand- værkernes Ligestillelse med andre Borgere en Følelse af Selvstændighed og dermed en voksende Erkendelse af Oplysnings og Kundskabers Be- tydning for Haandværkere. Alle de mange P'orsøg, der i det foregaaende Aarhundredes Slutning var blevet gjort for at ophjælpe Haandværkerne, var som nævnt væ- sentlig kun blevet til Teorier. Af praktiske Resultater forelaa kun: De Massmannske Søndagsskoler, »Institut for Metalarbejdere« og Kunst- akademiets Skole. Institutet var for specielt og Ornamentskolen for akademisk. Vel var der i denne Skoles Undervisning sket store Æn- dringer, da G. F. Hetsch var kommet til, men der klagedes dog stadig over, at Akademiet ikke tog tilstrækkeligt Hensyn til det enkelte Fags Behov. Haandværkerne følte, at de nu selv maatte tage fat, og der op- rettedes da større eller mindre Skoler for enkelte Fag: i 1827 stiftedes en Skole for Snedkere, i 1829 oprettedes en Søndagsundervisning for Guldsmede, i 1831 en Malerskole og en Skole for Tømrertegning og Modelbygning. Den i 1838 stiftede Industriforening satte sig som en af sine første Opgaver at søge oprettet en stor Haandværkerskole. I 1840 kom Sko- len i Gang (F. W. Carlsens Industriskole) som en almindelig Realskole, hvortil var knyttet Undervisning i forskellige praktiske Fag. Da Be- styreren døde i 1842, kom Skolen paa andre Hænder og gik mere og mere over til kun at blive en Realskole. Medens disse fornævnte Skoler kun havde en kort Levetid, stillede Forholdet sig anderledes med den i 1837 af Snedkermester Johannes Lasenhis Kramp oprettede »Foreningen af Snedkere til Kundskabers Fremme i Professionens Theorie« (fra 1870: Snedkernes Tegneforening). Denne Forening paabegyndte snart Udgivelse af Tegninger for Snedkere; men da dens Formaal var »at fremme Kundskaber i Professionens Teori«, foreslog Kramp Oprettelsen af en Skole med omfattende og grundig