Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie

År: 1916

Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark

Sted: Odense

Sider: 507

UDK: 6(0712)

DOI: 10.48563/dtu-0000226

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 532 Forrige Næste
290 1876 fik denne henlagt under Det tekniske Selskabs Skole. Undervis- ningen paa Malerskolen fik derved straks en særegen Karakter, idet Hovedformaalet med Undervisningen blev at forberede Eleverne til Af- læggelse af Svendeprøven. Man har derfor stadig maatte tilrettelægge Undervisningen efter de Krav, der stilles til denne Prøve, idet man dog i de senere Aar tillige med en Forlængelse af den daglige Undervis- ningstid har kunnet give Undervisning i Sprog og Materialisere. Malerskolen er i Aarenes Løb foruden af Lærlinge blevet besøgt af en stor Mængde Svende. En Del af disse har søgt Skolen for at dyg- tiggøre sig i et ganske enkelt Fag — Aaring eller Marmorering — me dens andre har ønsket en mere omfattende, videregaaende Undervisning. Fra 1912 er der derfor blevet oprettet en speciel Afdeling for saadanne Svende. I denne — Dekorationsskolen — gives der Undervisning i Dansk og Sprog, Perspektiv, Kemi og Materialisere, dekorativ Tegning, Opmaaling og Komposition samt Øvelser i Tegning efter levende Model. Sluttelig skal omtales »Institute! for Metalarbejdere«. Insti- tute! lever som en lille Stat i Staten: det har saaledes sit selvstændige Regnskab og raader over Midler til deraf at kunne uddele Rejseunder- støttelser. Undervisningen omfatter de samme Fag som ved Institutets Opret- telse: Drejning, Ciselering og Gravering samt »Poussering« i Voks. Tidens Krav har naturligvis ogsaa gjort sig gældende paa denne gamle Skole. I Drejerklassen, hvor tidligere Eleverne møjsommeligt maatte træde Drejerladet, har der saaledes nu allerede i flere Aar været indlagt elektrisk Drivkraft. IV. DET TEKNISKE SELSKABS VELGØRERE. Den første, der betænkte Det tekniske Selskab med en testamenta- risk Gave, var Silke- og Klædehandler Jens Hansen Lund. Selskabet modtog i 1852 1386 Rdl. 51 Sk., der imidlertid ikke blev anvendt som et Legat, men indgik i Institutets Kasse, der netop paa den Tid ud viste et betydeligt Underskud. I 1868 testamenterede Malermester H. E. Achen i Holbæk Det tech- niske Institut alle sine Ejendele: sit Hus, sine Bøger, Tegninger, Løsøre m. v., for at der ved hans Død kunde oprettes et Legat til Rejseunder- støttelse for unge Arbejdere, dog ikke under 22 Aars Alderen, i Maler- Lakerer-, Snedker-, Billedskærer-, Tømrer- og Murerprofessionen, idet dog en Fjerdedel af de aarlige Renter skal lægges til Kapitalen. I 1869 døde Achen, hvorefter hans Ejendele realiseredes. Legatets Kapital er nu (31. Marts 1915): 10370 Kr. 18 Øre. 1877 modtog Selskabet:. »J. A. Schwartz’s Legat fra Medborgere i An- ledning af hans og Hustrus, Thora Louise Schwartz f. Kühl, Sølvbryl- lup«. Kapitalen er nu: 9461 Kr. 62 Øre, hvis Renter skal anvendes til