Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
År: 1916
Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark
Sted: Odense
Sider: 507
UDK: 6(0712)
DOI: 10.48563/dtu-0000226
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
293
stundom besørge det hele selv. — Indtil 1. November 1854 fandt Under-
visningen udelukkende Sted Søndag Eftermiddag. Da oprettedes der
en Aftenklasse een Aften om Ugen fra Kl. 7—9. I den Anledning fik
Skolen fra den Reiersenske Fond et Tilskud paa 100 Rdl. een Gang
for alle foruden det aarlige Tilskud. — Næste Aar udvidedes Undervis-
ningen atter ved Oprettelse af en Aftenklasse for Skrivning og Regning,
og i 1877 vedtoges det helt at opgive Søndagsundervisningen; og efter
som Undervisningen udvidedes, toges efterhaanden alle Aftener i Brug,
Klasser deltes, og flere Lærere antoges.
I nogle Aar blev der givet Undervisning i Dansk og Regning for
ukonfirmerede; men en saadan Undervisning, der naturligt ligger uden
for Skolens Virksomhedsomraade, ophørte snart.
Paa Grundlag af en Gave af Bøger, der blev skænket Skolen, stif-
tedes i 1876 en Elevbogsamling, som i Aarenes Løb er blevet udvidet,
saa den nu tæller ca. 550 Bind og benyttes stærkt.
Da det Lokale, Skolen havde til Raadighed i Borgerskolen, viste sig
utilstrækkeligt, lejedes i 1851 Lokale i Matr. Nr. 238 i Brogade (nuvæ-
rende Kommissionær Rasmussens Ejendom). I 1869 flyttedes Skolen
til Asylets Ejendom i Kirkestræde; men ogsaa her fandtes Pladsen snart
lidet hensigtssvarende, da man stadig kun havde eet Lokale, hvori under-
tiden flere Lærere underviste samtidig. Først i 1884 fik Skolen tids-
svarende Lokaler, idet Haandværkerforeningen med Tilskud fra Staten,
fra Køge Kommune og af Skolens opsparede Midler fik bygget sit eget
Hus, hvori der straks var nogen overflødig Plads, medens nu alt er
taget i Brug.
Skolen fungerer nu, under Navn af »Køge Borger- og Haandværker-
forenings tekniske Skole«, som Aftenskole for alle Haandværksfag
med Undervisning i Dansk, Skrivning, Regning, Tegning og Bogføring,
og som Dagskole for Malere. Undervisningstiden strækker sig fra
1. Oktober—1. April, og der undervises hver Aften fra Kl. 7—9, Mandag
og Lørdag dog kun i to Klasser, de øvrige Aftener i alle Klasser. Dag-
skolen er aaben fra Kl. 9—12 Formiddag 4 Dage i Ugen i Januar
Kvartal.
Skolen begyndte sin Virksomhed med 47 Elever, medens Elevantallet
i 1914 var 75, Timeantallet 1730 og Lærernes Antal 7. Skolen har siden
Oprettelsen været besøgt af ialt 2689 Elever.
Siden 1885 har Sparekassen for Køge og Omegn aarlig støttet Sko-
len med 200 Kr., og af Legater blev der i 1873 stiftet eet af forhenv.
Borgmester Gether af Køge paa 1000 Kr., hvis Renter kommer Skolen
til Gode. 1887 oprettede Købmand Braat ved Testamente et Legat paa
1000 Kr., hvis Renter tilfalder Skolen.
I de første Aar styredes Skolen af Borger- og Haandværkerforenin-
gens Bestyrelse i Forbindelse med en saakaldt Skoleinspektør; men da