Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
År: 1916
Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark
Sted: Odense
Sider: 507
UDK: 6(0712)
DOI: 10.48563/dtu-0000226
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
319
bygger V. Melchior, der var stærkt interesseret for en saadan Skoles
Fremvækst, blev Formand for en Bestyrelse, valgt af Haandværkerfor-
eningens Medlemmer; Tegning optoges som væsentligt Undervisnings-
fag, og Borgerskolens to yngre Lærere, A. R. Larsen og foran nævnte
P. M. Toustrup, knyttedes fast til Skolen med sidstnævnte som dens
egentlige Leder. Skønt Skolen arbejdede ander daarlige Forhold i elen-
dige, næsten sundhedsfarlige Lokaler, som var den overladt i den gamle
Kommuneskole, gik det stadig og godt fremad. Undervisningen udvides,
og Skolen stod nu i det almene Omdømme som et nødvendigt Led i
Haandværkeruddannelsen. Haandværker- og Industriforeningen af 4.
April 1862, hvis første Formand var Maler A. T. Broge, var Skolens
bedste Støtte, og Foreningen har altid siden vist Skolen stor Interesse.
Pladsforholdene blev efterhaanden utaalelige, og i 1897, da Kancelli-
raad H. Nielsen var Formand for Skolens Bestyrelse, vedtoges det at søge
rejst en Bygning til Skolens eget Brug, og Bestyrelsen tog straks ener-
gisk fat paa Sagens Løsning. Byen skænkede en Byggegrund i Vettels-
gade, og Jernstøber N. A. Christensen skænkede 10000 Kr. til Bygningen.
Hermed var en god Regyndelse gjort, og
allerede i Aaret 1900 stod Skolebygningen, der
foruden Grunden havde kostet godt 27000 Kr.,
færdig til at tages i Brug, og Bygningen ind-
viedes den 21. Oktober 1900.
Samtidig med den ny Bygnings Indvielse
ansattes Arkitekt P. C. Pedersen som Forstan-
der, hvilken Stilling han har beklædt siden.
I 1904 ansattes Kancelliraad H. Nielsen som
Direktør for Ny jyske Købstad-Kreditforening
i Aarhus, og Sadelmager Æ Kjeldsen valgtes til
Formand for Skolens Bestyrelse, hvilken Stil-
ling han indehavde til 1912, da han ønskede
at trække sig tilbage. Direktør K. E. Messer-
schmidt har siden været Formand for Skolens
N. A. Christensen.
Bestyrelse.
Siden Skolen fik sin egen Bygning, har den haft gode Kaar. Jern-
støber N. A. Christensen har yderligere skænket Skolen 4000 Kr., saa
dens Byggegæld kunde betales. Skolen er nu gældfri og har uden øko-
nomiske Bekymringer kunnet arbejde, som det maatte anses for mest
tjenligt for dens Formaal.
Skolen, der i 1883 begyndte med 57 Elever i 2 Klasser, har i Aar
114 indtegnede Elever, og Undervisningen gives i 11 Aftenklasser samt
i en Dagklasse for Malere.
Skolen ledes efter Princippet: »I de Fag, hvori der gives Undervis-
ning, skal denne være lige saa god som i de større Skoler,« hvorfor