Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie

322 1865 var der imidlertid kommet en ung Maler, der hed Valsø, til Byen. Han havde lært i København, havde gode Evner og gjorde i mange Aar et stort, uegennyttigt Arbejde, og om end hans Undervis- ning langt fra kunde staa for Nutids Kritik, saa fik dog hans Form- sans og Skønhedsbegreber stor Indflydelse. Fortegninger til Frihaands- tegning lavede han for hver enkelt paa staaende Fod, men der var ingen geometrisk Tegning og endnu mindre Projektionstegning. Fag- tegningen kunde altsaa derefter ikke have megen Art. Omkring 1870 ankom nogle Tegninger for Smede, vist af Arkitekt Klein. Der var imidlertid kommet en ung Læge, George Liitken, fra København; han havde været Medlem af Arbejderforeningen under Rimestad, og han stiftede den 13. April 1868 Industri- og Arbejderfor- eningen. Der forsøgtes flere Gange Sammenslutning imellen den ny Forening og Haandværkerforeningen, hvad der endelig lykkedes den 7. November 1876. Dermed kom Skolens Styrelse i fastere Haand, idet der valgtes et særligt Udvalg til dette Hverv, og der skaffedes flere Mid- ler til Driften. Men der kom Brydninger imellem Skolens og Forenin- gens Bestyrelse, og Valsø kom fra Skolen. Det blev derefter mest Lærere fra Borgerskolen, der overtog hele Undervisningen, som forøvrigt ogsaa udvidedes og blev udelukkende Aftenundervisning. Læge Lütken rejste fra Byen 1879. Han havde udrettet et stort Op- lysningsarbejde, idet han ved Foredrag og paa mange Maader havde bragt nyt ind. Smedemester J. Westrup Gleie var 1880 valgt ind i Skoleraadet; i 1883 blev han Medlem af Foreningens Bestyrelse, den 9. April 1884 dens Formand, hvilket han derefter har været uaf- brudt til Dato. Skolens Styrelse blev nu sim- plificeret, idet der af Foreningens Bestyrelse blev valgt et Udvalg paa 2 Medlemmer til at tilse Skolens daglige Drift og, i Forening med Lærerne, lægge Undervisningsplanen. Der gjor- des, hvad der kunde gøres, for at faa Under- visningsmateriel og gøre Undervisningen saa frugtbringende som muligt. Men det blev efterhaanden umuligt at fort- sætte i Borgerskolen, idet der indførtes To- mandsborde i Stedet for de gamle flade Borde. Lidt Kapital havde Foreningen samlet, og Be- styrelsen fattede saa, ikke mindst paa Arkitekt Andresens Foranledning Mod til at bygge en J. Westrup Gleie. ny Skole, og den 5. November 1893 fandt Indvielsen Sted. Westrup Gleie havde skrevet Kantaten, hvoraf her skal anføres et Vers: