Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie

338 hvor han virkede for den hensigtsmæssigste Indretning af Undervisnin- gen i de der bestaaende Skoler. Til Opmuntring for flinke Elever og til Belønning for særlig Dygtig- hed anvendte Skolen aarlig indtil 30 Rdl. til Præmier, der bestod af Malerkasser, Tegnebestikker o. lign. For at opnaa en saadan Anerken- delse maatte Eleven bestaa en Tegneprøve. Skolen kom ogsaa efterhaanden ind paa at give gratis Undervisning til fattige men flittige Elever. Trods den lave Betaling af 2 Rdl. for hele Vinteren meldte der sig nemlig efterhaanden et større og større Antal, der ikke havde Raad til at betale. Medens der saaledes i 1859—60 kun gives 4 Fripladser, stiger dette Antal i 1865—66 til 27 og i 1871—72 til 73. Skolens økonomiske Forhold i denne Periode maa kaldes ret gode. Regnskabet slutter som Regel med en lille Kassebeholdning. Faste Bi- dragydere er, som det fremgaar af Oversigten S. 352, hvor ogsaa Elev- antallet er angivet, foruden teknisk Selskab, Odense Amtsskoleraad, Fyns Stifts Sparekasse, HaandVærker- og Industriforeningen og Fyns Stifts patriotiske Selskab til 1866 (et mindre Bidrag nogle Aar senere); fra 1862 begyndte Statens Tilskud og fra 1866 Odense Kommunes. En Sammenligning mellem »Den tekniske Læreanstalt« og »Den tek- niske Aftenskole« viser først og fremmest den Forskel mellem disse, at medens den første saa at sige i alle Retninger bestandig forbliver staaende paa et og samme Standpunkt, saa er der i den sidste et Liv og en Udvikling, der navnlig tager Fart efter den ulykkelige Krig i 1864. At Skolen iøvrigt stod famlende over for meget og tidt maatte forsøge sig frem, kan ikke forbavse, naar man erindrer, at den tekniske Undervisning endnu den Gang var i sin spædeste Barndom. Det bedste Bevis paa, at Skolen efterhaanden fik mere og mere Betydning, er det stadig stigende Elevantal, der til sidst gjorde Gennemførelsen af den Plan om en grundigere og videregaaende Haandværkeruddannelse, der allerede i 1860 og flere Gange senere havde været drøftet af Skolens ledende Mænd, ikke alene mulig, men nødvendig, og som i 1872 førte til Oprettelsen af Klasser med Dagundervisning for Bygningshaand- værkere og Metalarbejdere. Den tekniske Dag- og Aftenskole fra 1872. Man havde først tænkt sig Dagskolen indrettet saaledes, at den nær- mest blev en Fortsættelse og videre Udvikling af Aftenskolen. Man mente derfor, at et vist Maal af Forkundskaber: saa stort som det, en flittig, velbegavet Elev kunde tilegne sig i Aftenskolen, maatte sættes som en nødvendig Betingelse hos Elever, der vilde optages i Dagskolen. Det viste sig dog meget snart, at saadanne Fordringer ikke godt kunde opretholdes; thi Tilgangen til Dagskolen skete ikke, som man