Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
År: 1916
Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark
Sted: Odense
Sider: 507
UDK: 6(0712)
DOI: 10.48563/dtu-0000226
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
345
paa en af Ministeriet særlig ansat Tilsynsmand. Hertil udnævntes da
Tegneinspektøren ved de københavnske Kommuneskoler, den senere
Professor, Carl F. Andersen, der siden da indtil sin Død, 27. November
1913, hver Vinter har inspiceret Skolen, ligesom det har været ham,
der har været behjælpelig med Fordelingen af Statstilskudet til de tek-
niske Provinsskoler. Professor Andersen har ogsaa været Leder for de
Kursus til Uddannelse af Tegnelærere, der igennem Aarene har været
besøgt af mange af Skolens Lærere, og hvor disse har modtaget en Ud-
dannelse, der har sat kendelige Spor i Skolens Virksomhed.
Inden Omtalen af Skolens forskellige Afdelinger- sluttes, maa
endnu nævnes en særlig Afdeling, der er knyttet til Skolen, nemlig
Maskinistskolen. I 1896 ansøgte Bestyrelsen Marineministeriet om
at erholde en Understøttelse for at kunne oprette et Kursus til Ma-
skinisteksamen. Da denne Ansøgning blev bevilget, paabegyndtes et
saadant Kursus Aaret efter. I Begyndelsen undervistes der kun til
Eksamens første Del, senere, dog kun i nogle Aar, desuden til anden
Del. I 1913 oprettedes der ogsaa et Kursus til den nyindførte Motor-
passerprøve. Maskinistskolen omfatter saaledes for Tiden 2 Kursus:
eet til den almindelige Maskinisteksamen og eet til Motor-
passerprøven; Eksaminerne afholdes nu ved Skolen hvert Aar i Juli
Maaned.
Allerede i 1903 lykkedes det den daværende Formand, Driftsbestyrer
G. Lerche, at faa bevilget et mindre, særligt Tilskud fra Kultusministe-
riet til Hjælp til Afholdelsen af Foredrag i Dagskolen, og de følgende
Aar blev der da i Vintermaanederne afholdt et ugentligt Foredrag for
alle Dagskolens Elever. Foredragsholderne var som Regel fynske Høj-
skoleforstandere og -lærere. Denne Foredragsvirksomhed er senere (fra
1908—09 ydes der Skolen et særligt, ret betydeligt, Statstilskud til denne
»Undervisning af mere almendannende Art«) blevet betydelig udvidet,
saaledes at der foruden enkelte Foredrag, der nu ogsaa afholdes i Af-
tenskolen, tillige afholdes hele Foredragsrækker for Dagskolens Elever.
I Skoleaaret 1914—15 var Foredragenes Antal saaledes 70, hvoraf de
10 blev afholdt for Aftenskolens Elever.
Adgangen til Skolen lettes i høj Grad ved de Understøttelser,
Eleverne kan erholde. Allerede i 1874—75 tilstod Fyns Stifts Spare-
kasse foruden Bidraget til Driften Skolen 200 Kr., Aaret efter 400 og,
fra 1885, 600 Kr. aarligt »til Uddeling blandt flittige og trængende Dag-
skoleelever fra Landet i Fyns Stift.« Den Hjælp, der her igennem i en
lang Aarrække er ydet, fortjener den største Paaskønnelse, og har sik-
kert for mange unge Haandværkere fra Landet været afgørende med
Hensyn til deres Deltagelse i Undervisningen. Skolen selv har strakt
sig saa vidt som muligt ved at tilstaa hele og halve Fripladser, og for
Aftenskolens Vedkommende har den Regel i lang Tid været fulgt at