Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
År: 1916
Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark
Sted: Odense
Sider: 507
UDK: 6(0712)
DOI: 10.48563/dtu-0000226
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
354.
Af denne Oversigt over Skolens Udvikling fremgaar det, at mange,
særdeles mange, paa forskellige Maader har støttet Skolen i de forløbne
71 Aar. Den Tilfredsstillelse, det har været for Skolen at se sine Be-
stræbelser paaskønnet, har været en mægtig Spore for den til Overvin-
delse af de forskellige Vanskeligheder, den af og til har haft at over-
vinde. Foruden den Anerkendelse, der ligger i de betydelige aarlige
Bidrag fra offentlige og private Institutioner, har Skolen ogsaa paa
mange andre Maader modtaget Beviser paa, at dens Gerning anses for
god og derfor værd at støtte. Der er saaledes i Aarenes Løb skænket
Skolen ikke saa faa Legater. I 1878 modtog den Apoteker Gustav
Lotzes Legat paa 1000 Kr., i 1882 Tømrermester Rs. Petersens Legat paa
2000 Kr., samme Aar Fyns Stifts Sparekasses Legat paa 1000 Kr.,
i 1887 Etatsraad J. C. Dreyers Legat paa 500 Kr., samme Aar Tømrer-
mester J. Hansens Legat paa 200 Kr. og endelig i 1892 Fabrikant Chr.
Mogensens Legat paa 1000 Kr. Disse 6 Legaters Renter anvendes til
Præmier eller Understøttelser for flinke Elever. Endvidere kan nævnes,
at i de senere Aar skænker Odense Malerlaug, Odense Snedker-
laug samt Skolens Lærerforening aarlige Pengebeløb til Elev-
præmier.
Der er saaledes al Grund for Skolen, naar den ser tilbage paa de
svundne Aar, til at føle sig glad og tilfreds med det Arbejde, den har
udrettet; ved Siden af Fejlgreb og spildte Anstrengelser har den et stort
og dygtigt Arbejde og en Rigdom paa gode Resultater at opvise. Dette
giver de bedste Løfter om, at det ogsaa i Fremtiden vil lykkes den at
arbejde paa rette Maade for Haand værkerstandens Dygtiggørelse og der-
igennem for vort Samfund og for vort hele Land.
OKSBØL.
Paa den ordinære Generalforsamlig d. 17. Juli 1906 blev den tekniske
Skoles Spørgsmaal drøftet, og Resultatet blev, at et Udvalg nedsattes
til at arbejde for Sagen; paa dettes Indstilling vedtoges Oprettelsen af
en teknisk Skole, og en Bestyrelse paa 3 Medlemmer blev valgt, nemlig
Snedker P. Madsen, Formand, Skræder S. K. Madsen og Maler O. Søren-
sen; sidstnævnte blev tillige Skolens Forstander.
Skolen begyndte den 6. Marts 1907 med 11 Elever. Undervisnings-
tiden skulde ellers være fra 1. Oktober til 30. Marts med 2 Aftener
ugentlig; der undervistes i Frihaandstegning, Regning og Skrivning.
Ved Skolens Begyndelse i 1908 blev Undervisningen udvidet til 3
Aftener ugentlig, og Skolen fik Tilskud fra Sogneraadet (50 Kr. og frit
Lokale i Kommuneskolen) og fra Haandværkerforeningen. I 1915 fik
Skolen Tilskud fra Ribe Amt, Haandværkerforeningen, Staten og den
stedlige Sparekasse.