Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie

22 den, eftersom den medførte positive Resultater til begge Sider; specielt havde Skoleforeningen kun Grund til at være tilfreds med dens Udfald; thi foruden at Foreningen blev reorganiseret paa et mere rationelt og fastere Grundlag end oprindelig paatænkt (og heri kunde samtidig Fælles- repræsentationen se en Sejr for sine Anskuelser) var — hvad der hele Tiden havde været Hovedsagen — dens Selvstændighed og Handlefri- hed blevet hævdet og anerkendt. I ligestillet Samarbejde med Fælles- repræsentationen for visse Punkters Vedkommende kunde den nu iøvrigl efter bedste Evne og Tykke virke for Skolesagens I7remgang, — og om nogen Uenighed med Fællesrepræsentationen om Maal og Midler i saa Henseende har der hidtil ikke været Tale. Som det ses af hosstaaende Oversigt 19g|*) m 19y 19g4 W 19-Sj 19H 19H W Antal Skoler 57 • 63 68 72 83 96 104 105 107 108 Personer 865 929 970 1073 1091 1199 1280 1374 1362 1527, havde Foreningen gennem hele denne Periode jævn Fremgang. Med Antallet af Skoler, der slutter sig sammen i Foreningen, voksede ikke alene Tallet paa de Personer, som blev delagtige i dens Virksomhed; men da det aarlige Kontingent var lige saa mange Kr., som Skolerne til enhver Tid omfattede Personer, var Væksten altsaa ogsaa af økono- misk Betydning. I 1904—05 forhøjede Staten sit Bidrag til Fremme af Foreningens Formaal fra 500 til 800 Kr., i 1909—10 fandt atter en For- højelse Sted til 1300 Kr., og i 1912—13 opnaaedes et Tilskud fra den Raben-Lewetzauske Fond paa- 200 Kr. Paa denne Maade fik Foreningen efterhaanden noget friere Hænder over for sine Opgaver, saa at der f. Eks kunde afholdes Møder af Bestyrelsen eller af Udvalg inden for denne lidt oftere end før, og Teknisk Skoletidende kunde udkomme regelmæssigt og i et noget fyldigere Oplag. Men da Kravene til For- eningens Virksomhed ogsaa bestandig steg som Følge afvæksten og af Forholdenes Udvikling i Skolerne i det hele taget, herskede der dog til Trods for de nævnte Indtægtsforøgelser bestandig stor Pengeknaphed, og det var kun ved at administrere med den største Paapassenhed, at der kunde faas Balance mellem Indtægterne og de ordinære Udgifter; midlertidige Laan maatte som Regel hvert Aar oplages — indtil Sko- lernes Kontingent indgik —, og naar der var Tale om ekstraordinære Udgifter som f. Eks. til Arbejdet med de fælles Undervisningsplaner og til Udstillingerne, maatte man ty til Staten eller til Skolerne om sær- lige Tilskud. — Som tidligere omtalt hævede der sig straks ved Mødet i Kolding i 1891 Røster om, at der burde rettes Henvendelse ogsaa til Københavns *) o: fra 1 1903-V 1904.