Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie

29 var uomgængelig nødvendigt at benytte til dette Formaals Opnaaelse, nemlig Afholdelse af Skolemøder samt Udstillinger af Skolernes Elev- arbejder. Vil man spørge, hvilket af disse to man saa den Gang igen ansaa for det væsentligste, maa Svaret uden Tvivl blive: Udstillingerne. For Skoler af samme eller lignende Art som de tekniske maa Udstil- linger af Elevernes Frembringelser selvsagt altid være af Betydning; men Forholdene. var dog i saa Henseende noget anderledes for 25 Aar siden, end de nu er. Skolerne var den Gang i langt højere Grad end nu Tegneskoler; vel var der nok hist og her begyndt at gøre sig æn- drede og mere moderne Anskuelser gældende med Hensyn til Tegne- fagenes Betydning i Forhold til andre Fag i Skolerne og Maaden at drive Tegneundervisningen paa; men den gamle Opfattelse: at for Ud- byttet af en Elevs Skolegang havde man det tydeligste og tilforladeligste Maal i Tykkelsen af den Bunke Tegninger, som han kunde gaa hjem med ved Skoleaarets Slutning, og i, hvor smukt disse Tegninger var trukket op og eventuelt koloreret, var endnu den absolut fremherskende mange Steder; og saa længe et saadant Syn var raadende, maatte Ud- stillingerne jo være selvskrevne til at spille en endog meget stor Rolle ikke blot for Arbejdet i de enkelte Skoler, men ogsaa i Samarbejdet mellem disse. For Foreningens Virksomhed havde Udstillingerne tillige den Betyd- ning, at de afgav en ganske udmærket Lejlighed for det tekniske Skole- folk til at samles med hverandre til Møder, som det maaske ellers ikke vilde have været saa let at faa i Stand; og Mødernes Betydning laa atter i, at de gav Lejlighed til, at en hel Mængde Mennesker, der ar- bejdede i den samme Sag og for saa vidt havde fælles Interesser at varetage, kunde lære hverandre at kende og paa Tomandshaand eller i samlet Forhandling udveksle Tanker om det, der interesserede dem; paa den Maade vilde ogsaa den Samfølelse, man hidtil saa fuldstændig havde savnet i tekniske Skolekredse, have Lejlighed til at gro frem. Man havde vel nok fra først af tænkt paa ret hyppig tilbageven- dende Udstillinger og Møder, hvad der kan ses af, at man i Vedtægterne satte 3 Aar som den længste Tid, der maatte gaa hen imellem to saa- danne, og at man afholdt saadanne Stævner baade i 1892 og 1894; men man saa i hvert Fald snart, at Opgavens Realisation i et saadant Om- fang vilde overstige Foreningens Kræfter, og man enedes derefter stil- tiende og ret hurtigt om at strække Mellemrummet mellem to Udstillinger saa længe ud, som Lovene overhovedet tillod det, nemlig til 3 Aar. Udstillingsbyerne blev Odense og Aarhus; ogsaa paa dette Punkt havde man ved Lovenes Udarbejdelse tænkt sig Sagen noget ander- ledes, hvad Udtrykket: »skiftevis i de forskellige Provinsdele« tydeligt nok viser. Men de Erfaringer, man hurtigt høstede, førte af sig selv til, al man fraveg, hvad der uimodsigelig var Lovenes Mening. Det viste sig