Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie

År: 1916

Forlag: Foreningen af Tekniske Skoler i Danmark

Sted: Odense

Sider: 507

UDK: 6(0712)

DOI: 10.48563/dtu-0000226

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 532 Forrige Næste
55 massen, som fremhævede det formentlig uheldige og urigtige i, at der i Dagskolernes Bygningsafdelinger saa godt som slet intet gjordes for at uddanne Elevernes Smag og Skønhedssans, da Hovedfomiaalet med deres Skolegang dog var at gøre dem til »Bygmestre«, og de fleste af dem faktisk ogsaa senere hen kom til at virke som saadanne; han mente, at der maatte kunne raades Bod herpaa »ved en efter vore hjem- lige Forhold afpasset Undervisning i Arkitektur i de ældste Klasser,« og foreslog, at Foreningen tog sig af Sagen. Forslaget blev imidlertid mod- taget med stor Betænkelighed af nogle af Bestyrelsens Medlemmer og med afgjort Modstand af andre, og Resultatet blev, at man vedtog »at være meget varsom med Optagelse af Fag, som maatte ligge uden for Skolernes Omraade, og erindre, at Skolerne kun er Haandværksskoler.« Denne Episode var sikkert glemt de allerfleste Steder, da der mange Aar efter begyndte at blive Røre om Sagen, og forskellige af de største Skoler hver for sig tog den op, ganske vist ikke paa lige heldig Maade om end i samme gode Mening. Inden for Foreningen er Modstanderne mod Sagen imidlertid forlængst gaaet bort, og da derfor P. V. Jensen Klint og efter ham andre begyndte at slaa kraftigt og vægtigt til Lyd for en almindelig Optagelse af »Bygningskultur« som Undervisningsfag i Skolerne, var Foreningen meget villig til at støtte Bevægelsen og være med i Overvejelserne om, hvad der fra Skolernes Side kunde gøres for at fremme den. Af afgørende Betydning blev det saaledes, at det af Foreningen nedsatte Udvalg til Udarbejdelse af den nu brugte Under- visningsplan for Bygningsskolen underkastede Spørgsmaalet en for- staaende og grundig Behandling i Forening med Sagkyndige, tilkaldte fra forskellig Side, og fik »Bygningskultur« optaget som et af Hoved- fagene paa nævnte Læseplan, hvorved Sagen — der selvfølgelig ikke kan løses uden om de tekniske Skoler — først kom ind i det rette Spor. Pensionssagen. I 1898 fremsatte daværende Kaptajn Krebs paa et Bestyrelsesmøde Forslag om at søge fremskaffet en Ordning, hvorefter Lærere og Forstandere kunde sikres nogen Pension, naar de paa Grund af Alder eller Svagelighed maatte ophøre med deres Arbejde i Skolerne. Forslaget, som i Princippet vandt Bestyrelsens Tilslutning, henvistes til en ny Behandling paa et senere Møde, men kom saa ikke videre; thi dels blev Foreningen nødt til i de næstfølgende Aar at koncentrere sin Opmærksomhed paa andre Ting, og dels fandt man paa Grund af den Uro, som I?oreningen straks efter kom ind i (Striden med Fællesrepræ- sentationen), Tidspunktet meget lidt egnet for Gennemførelsen af den Slags Opgaver. Saaledes stod Sagen, indtil de tekniske Skolers Lærer- forening dannedes i 1907. Skoleforeningen kunde nu ikke nære Tvivl om, at Sagen vilde blive taget op af denne, og lod den derfor ligge; men at den ikke havde mistet Interessen for den, viste den, da Lærer- foreningen i 1909 henvendte sig til den med Anmodning om at anbe-