Naturliv

SKOVE, VILDT OG JAGT I SIBERIEN. 99 Pæl. Begge Pindene holder hinanden gensidig i deres Leje, men ved don mindste Berøring eller det mindste Tryk oppe eller nede fra falder de fra hinanden. Naar Fælden er færdig til Brug, breder man en Mængde lette og tørre Kviste over Stillepindene, mindre for at skjule dem end for at danne en større Trykflade. Træder nu et Dyr, om det saa kun er en lille Fugl, op paa en af disse Pinde, saa falder disse fra hinanden, og Fælden slaar ned og dræber Dyret, som befinder sig derunder. Har man til Hensigt at fange Rovdyr, lægger man en eller anden Lokkemad under Stillepindene; ethvert andet Vildt leder man gennem Indhegningen hen imod Fælden. Da man i mange Skov- egne spærrer alle Stier, Veje og aabne Pladser med Slagfælder og indretter saadanne i Hundreder og Tusinder, faar Jægerne ofte rigelig Erstatning for den ringe Ulejlighed, som Opstillingen af disse for- træffelige Fangstredskaber kræver. Skovfugle, Harer, Egern og Hermeliner er de almindeligste, Ildere, Sko vm aar er og Zobler mere sjældne Ofre for Slagfælderne. Jer ver og Ulve maa ofte sætte Livet til i dem, men de, saavel som ogsaa Hundene, kommer snart under Vejr med dem og undgaar dem ængsteligt, saa længe de er stillede op til Fangst, hvorimod de ikke generer sig for at frastjæle Jægeren hans under Fælden liggende Bytte eller fortære og ødelægge det. Samojeder og Ostjaker anvender foruden Slagfælder med For- kærlighed Selvskud, hvilke de forstaar at fremkalde med Bue og Pil eller selvvirkende Armbrøst. Den Bue, der udsender selve Skuddet, er meget stærk, den dræbende Pil fortræffeligt forarbejdet. Mordvaabnet er derfor i højeste Grad farligt og endog yderst risikabelt for uforsig- tige Mennesker. Ved en sindrig Indretning holdes Buen spændt og Pilen i det rigtige Leje, og en af Træ forarbejdet Snapper lader Skuddet gaa af, saa snart en Snor, der er spændt tværs hen over Dyrets Vej, berøres. For at stille Pilen saaledes, at den gennemborer det udsete Vildts Hjærte, betjener man sig af en foroven gennemboret, til Dyrets Størrelse svarende Maalestok, der, naar den rejses paa Jorden ved det foroven borede Hul, nøje angiver det løbende Dyrs Hjærtehøjde, samt af et Maal, som angiver Hjærtets vandrette Af- stand fra Nøglebenet, og saaledes afmærker for Jægeren eller den sigtende den nødvendige Afstand mellem Maalet og Snoren. Da de indfødte nøje kender alle de Dyr, der forekommer i Skoven, stiller de sjældent Selvskud forgæves; dette hænder kun, naar et andet, i Stør- 7*