Naturliv

112 SKOVE, VILDT OG JAGT I STBERTEN. Ligesaa drilagtig som en saadan Jagt er den i Ural anvendte Bundfælde. I kort Afstand fra Byen indhegner man en cirkelrund Plads paa omtrent tre Alen i Diameter med tykke Pæle, der staar tæt til hverandre og er rammede dybt ned i Jorden, og omgiver derpaa den saaledes dannede Runddel med en anden, der er indhegnet paa ganske lignende Maade og overalt maa bevare samme Afstand, femten, højst tyve Tommer fra den indre. To særlig tykke Pæle tjener som Stolper til en af stærke Planker lavet Dør, der hænger paa faste Kroge og paa den anden Side er forsynet med en Faldrigel; Fælden er saaledes indrettet, at Døren kun kan aabnes indad, men ved Trykket udad maa lukkes ved Faldriglen. Begge disse runde Hegn er ganske vist ikke tætte foroven, men dog forsynede med faste Tag- sparrer. En Falddør i Taget giver Adgang til det indre Rum. Saa snart man nu mærker, at Ulven gør Besøg i Byen om Natten, stiller man Fælden op til Fangst, spærrer en levende Ged ind i Mellem- rummet og aabner den til Rundgangen førende Dør. Den klagende Brægen fra Geden, der er rykket ud af sine vante Omgivelser og er yderst ængstelig, hidlokker Ulven. Rigtignok nærer han Mistro til den kunstige Gedestald, men glemmer dog snart ved de Krumspring, som den ved hans Fremtræden yderligere opskræmte Ged gør., hele sin vante Forsigtighed og forsøger at bemægtige sig det velkomne Bytte. Den ene Gang efter den anden og med stadig voksende Lystenhed kredser den omkring den ydre Indhegning, ilende snart til den ene Side, snart til den anden; idet den snart nærmer sig, snart fjærner sig, betragter den den eneste Aabning, som gør det muligt for den at rykke Geden ind paa Livet. Tilsidst besejrer Begærlig- lieden dens naturlige Snuhed, endnu stadig tøvende, men dog stadig rykkende frem, klemmer den Hoved og Krop ind gennem den trange Indgang. Fortvivlet og med høje Skrig trykker Geden sig ind til den indre Indhegning. Uden videre Betænkning følger Røveren den; Geden løber rundt; Ulven gør ligesaa, kun med den Forskel, at den maa bevæge sig mellem de to Rækker Pæle. Da hindrer den frem- skudte Dør dens Skridt. Men Offeret er nu saa nær, saa sikkert at faa fat i; i stormende Fart iler den derfor fremad; smældende falder Riglen paa den bortskubbede, mod Pæleværket pressede Dør ind i den dertil bestemte Udskæring: og fangen er den mistroiske og for- sigtige Slyngel — fangen, uden at kunne komme det lokkende Bytte