Naturliv

172 AFRIKAS URSKOVE OG DERES DYREVERDEN. lægger deres jordfarvede Æg uden mindste Underlag paa den bare Jord. Der er nu lagt Beslag paa alle Huller i Træerne, og Spætter, Skægfugle og Papegøjer er ivrigt sysselsatte med at lave nye eller i det mindste udvide de gamle og indrette dem til Rugepladser, medens Næshornsfuglene atter er i Færd med at tilkline de Indgange, der synes dem for vide. Disse sidstnævnte Fugle udmærker sig særligt ved deres ejendommelige Maade at gaa til Værks paa under Rug- ningstiden og turde derfor fortjene særlig Omtale. Naar det er lykkedes Næshornsfuglen efter ivrigt og udholdende Frieri at erhverve sig en Mage, opsøger den med denne en passende Hulning til dér at kunne ruge. Har den fundet en saadan, udvider den med stort Besvær denne med sit plumpe Næb, saafremt det gøres fornødent. Derpaa ruster Hunnen sig til at lægge sine Æg, og nu tillukker de to Ægtefæller — Hunnen arbejdende indefra, Hannen udefra — Indgangen, paa en lille Revne nær, som er akkurat saa vid, at Hunnen kan stikke Spidsen af Næbet ud gennem den. Ganske skilt fra Yderverdenen og indelukket i sit lille Kammer, ruger nu Hunnen paa sine Æg, og det paahviler Hannen at levere Føde, ikke blot til den indmurede Mage, men senere ogsaa til de af Æggene fremkomne, hurtigt voksende Unger, der er i Besiddelse af en over- ordenlig god Appetit, indtil disse sidste er bievne flyvefærdige, og Moderen indefra aabner Indgangen. Hele Familien træder da, vel ved Magt og i fuld Fjerdragt, ud i Verden for derefter at befri Ægte- fællen og Faderen, der under Arbejde og Bekymring for at under- holde en saa talrig Familie er bleven afmagret til et Skelet, for al videre Omsorg og Besvær. Den samme venlige Omtanke for Familien lægger ogsaa Skygge- fuglen for Dagen: en stille Skovbeboer, der minder om Storken, er omtrent saa stor som en Ravn og hovedsagelig er i Virksomhed om Natten. Dens kæmpemæssige Rede, sum maa regnes blandt de aller- mærkeligste, er i Reglen anbragt i ringe Højde over Jorden, hvor Træstammen deler sig eller ogsaa paa Kronens nederste, tykkere Grene, der har tilstrækkelig Bæreævne; thi i Omfang og Vægt over- træffer de de største Rovfugles Reder, har tidt en Diameter af to til tre Alen og bestaar af tykke Grene og Kviste, der formelig er sam- nienmurede med Ler. Den, der ikke tilfældigvis iagttager, hvorledes Skyggefuglen flyver ud og ind, kan ikke komme paa den Tanke, at