Naturliv
Forfatter: A.E. Brehm
År: 1892
Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz
Sider: 502
UDK: 5 (04)
Industri-Foreningen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
174
AFRIKAS URSKOVE OG DERES DYREVERDEN.
ledte derved min Opmærksomhed paa Træet. Ved nærmere Under-
søgelse saa jeg, at de tidt begav sig ind under Palmens Blade, og
opdagede nu i Renden paa Stilken flere lyse Punkter, som jeg fandt
at være Svalereder. Jeg klatrede op i Træet og saa, at samtlige
Reder, hvis væsenligste Bestanddel var Bomuld, paa Svalernes sæd-
vanlige Vis var fastklinede med Spyt i Krogen mellem Stilken og
Bladet. Selve Reden var imidlertid saa lav og flad, at det forundrede
mig, at de to Æg kunde ligge deri, naar det store Blad gyngede
for Vinden. Og dette maatte indtræffe ved det svageste Vindpust,
for ikke at tale om de Storme, som her plejer at rase. Forsigtigt
strakte jeg Haanden ud for at tage de to Æg ud af Reden, men
fandt til min Forbavselse, at de var blevne klinede fast af Moderen,
og da jeg undersøgte nogle smaa, aldeles hjælpeløse Unger, der lige
var krøbne ud af Ægget, mærkede jeg med stigende Overraskelse, at
ogsaa disse paa samme Maade var fastklinede i Reden, for at de ikke
skulde falde ned.
Medens Fuglene ved deres Skønhed, Livlighed og Bevægelighed
saavel som ved deres Sang, eller i det mindste ved deres Piben og
Skrigen, uafbrudt lægger Beslag paa Iagttagerens Opmærksomhed,
mærker denne, afset fra de ualmindelig talrigt optrædende Firben og
Slanger og de hist og her i uhyre Masser sværmende Insekter, kun
lidt til Urskovens øvrige Beboere, særlig til de Pattedyr, som har
deres Tilhold der. En Skare Marekatte kan ganske vist ikke undgaa
éns Opmærksomhed. Den for disse saavel som for alle andre afri-
kanske Aber egne Livlighed og Bevægelighed gør, at de før eller
senere maa møde éns Blik, ligesom den gurglende Lyd, de idelig
frembringer, altid maa træffe éns Øre; men de fleste andre Pattedyr
kan man i Reglen passere forbi paa nogle faa Alens Afstand, uden
at ane, at de er én saa nær. Den aldeles overvejende Del af alle
Urskovens Pattedyr lever og rører sig først efter Solnedgang og op-
søger atter deres Leje før Daggry; men selv de, som er i Virksomhed
i Morgen- og Aftentimerne, lader sig ikke saa let iagttage, som man
skulde tro; thi dem kommer Skovens Tæthed fortræffeligt tilpas.
»Saa De ikke«, spurgte en Evropæer, med hvem jeg jagede i Ur-
skoven, mig en Gang, »den Leopard, som for et Par Minuter siden
løb forbi mig hen imod det Sted, hvor De stod. Jeg kunde ikke