AFRIKAS URSKOVE OG DERES DYREVERDEN.
175
skyde, da min Bøsse ikke var i Orden, men De maa have set den«.
Det var imidlertid ikke Tilfældet; jeg havde ikke set det mindste til
det store Dyr, saa tæt havde Underskoven været. Er dette ikke Til-
fældet, gør der sig i Reglen en anden Omstændighed gældende:
Farveligheden mellem Pattedyret og dets Omgivelser. Den graalige
Halvabe, der ^sidder sammenkrøben og sover højt oppe paa en mos-
Marekatte.
beklædt Gren, ligner saa ganske en Træknold eller Udvækst, at man
først kommer under Vejr med, at det er et Dyr, man har for sig,
naar man tager sin Kikkert frem og skarpt iagttager Knolden;
Flagermusen, som hænger frit højt oppe i Grenene af et Træ, ligner
et vissent Blad; endog Leopardens brogede Pels kan i Skoven gen-
gives saa tro ved tørrede Blade og blomstrende Euphorbier, at jeg en
G-ang selv, med Hanen paa min Bøsse spændt, maatte nærme mig en