Naturliv

176 AFRIKAS URSKOVE OG DERES DYREVERDEN. Busk, hvori en Leopard havde taget sin TilHugt, paa femten Skridts Afstand, inden jeg kunde skelne mellem Dyret og dets Omgivelser. Det samme gælder ogsaa om de i Skoven levende Antiloper og overhovedet om alle Pattedyr; og disse er sig det ogsaa be- vidst. Ikke overalt i Urskoven, men hist og her og i saa Tilfælde altid talrigt, lever en lille Antilope: Buskbukken eller Myndeantilopen. Den er en af de nydeligste af alle Drøvtyggere, yderst slank og sirlig, ikke større end en nogle Dage gammel Raadyrkalv, og den har en Farve, som skifter mellem rødbrunt og blaagraat; den bebor parvis det tætteste Krat i Urskoven, vælger til Leje eller stadigt Opholds- sted en forgrenet Busk, der gaar lige ned til Jorden, og nedtramper herfra smalle Stier, der fører gennem Smaaskoven i de mest for- skellige Retninger. Jeg har tidt skudt dette Dyr, men i Begyndelsen gik det mig, som alle rejsende og Jægere, der har gjort dens Be- kendtskab : jeg kunde aldrig faa Øje paa den, det skulde da være, naar den, allerede opskræmt, kom susende forbi mig som en Pil. »Se, Herre, dér henne, lige foran Dig i den nærmeste Busk, staar der en Buk; dér nede i Aabningen mellem de to Grene staar den jo; kan Du da ikke se den?« hviskede min indfødte Ledsager mig i Øret. Jeg anstrengte alle mine Sanser, borede formeligt Øjnene ind i den udpegede Busk — men saa ikke andet end Kviste og Løv; thi til Kviste bliver ogsaa Bukkens slanke Ben, til tætte Grene dens Hoved og Krop. Men selv i Urskoven linder dog et Jægerøje sig tilsidst til Rette. Naar man er bleven noget nærmere fortrolig med den smukke Antilopes Vaner, lærer man at faa ligesaa let Ram paa den som den mest skarptsynede indfødte. Dens fine Hørelse har røbet det sig nærmende Menneske for den, længe før dette har kunnet opdage det mindste Spor af dens Nærværelse. Opskræmt ved Støjen af de tunge Mennesketrin er den sprungen op fra sit Leje, er gaaet nogle Skridt frem og har stillet sig i en Buskaabning, hvorfra den kan se, hvad der passerer forbi. Som støbt i Bronce, ganske ubevægelig, uden engang at klippe med de spidse Ører, uden engang at blinke, staar den og lytter og speider; Benet, som var hævet til Spring, forbliver i den antagne Stilling, ikke et eneste Tegn røber Liv. Nu er det Tid for Jægeren hurtigt at løfte Bøssen, sigte og skyde: et Øjeblik til, og det snu Vildt er med et eneste kraftigt Sæt hoppet ind i den nærmeste