Naturliv

AFRIKAS URSKOVE OG DERES DYREVERDEN. 177 Busk og dér fundet Beskyttelse, eller det har langsomt bøjet sig ned og har sneget sig saa umærkeligt afsted, at næppe et Blad eller et Straa har bevæget sig. Saaledes opruller Urskoven uophørligt vekslende Billeder for Iagttagerens Blikke. Den, der forstaar at se og forstaar at søge, finder i enhver Del af Skoven og paa enhver Tid mere, der er Iagt- tagelse værd, end han formaar at beherske og omfatte; men ikke paa ethvert Sted og ikke paa enhver Tid kan man iagttage det. Her, hvor Foraaret smælter sammen til Uger, Sommeren eller Efteraaret til Dage, og den lange Vinter, ligesom paa Steppen, næsten umiddel- bart efter Regnens Ophør tiltræder sit Herredømme, trænger det fulde, rige, svulmende Planke- og Dyreliv sig sammen indenfor et yderst kort Tidsrum. Saa snart Fuglene har endt deres Rugning, be- gynder de at vandre og strejfe omkring; saa snart Pattedyrene mener at have udnyttet en Del af Skoven tilstrækkeligt, opsøger de en anden. Derfor kan og vil man ogsaa paa samme Sted til forskellige Tider træffe forskellige Skabninger eller i det mindste faa væsenligt forskellige Billeder af Dyrelivet at se. Saaledes, for at anføre et Eksempel, stiger Røret ved og i Floderne i samme Grad som Skoven blottes for Beboere. Naar Vandstanden i Floderne er højest, mærker man kun lidt til de Dyr, som lever ved eller i Vandet. Alle Øer ligger dybt be- gravede under Bølgerne, alle Bredderne er oversvømmede, og de Fugle, som ellers opholder sig dér, er som Følge deraf trængte bort. Og selv om virkelig nu og da en Krokodille hæver sit Hoved og sætter sin Ryg over Vandfladen, saa maa dette ske i meget ringe Afstand fra Bredden, for at man skal lægge Mærke dertil. Der er saaledes strængt taget kun de paa sine Steder talrige Flodheste og de over Vandet omkringflyvende Fugle, mulig ogsaa nogle Dykkere, tilbage, for at give et Bevis paa, at der ogsaa ved og i Floderne lever højere Hvirveldyr. Men naar Vandspejlet efter Regnens Ophør sænker sig og lader alle Øer, Sandbanker og Bredder fremtræde frit, forandres Flodbilledet ogsaa i Henseende til Dyreverdenen. Nu trækker Flod- hestene sig tilbage til de dybeste Steder, slutter sig dér sammen og danner større eller mindre talrige Flokke, der tydeligt og højlydt giver deres Nærværelse til Kende, da ethvert Aandedræt driver dem op til Overfladen, og dette forøvrigt sker under en Pusten, som kan Brehm: Naturliv.