Naturliv

178 AFRIKAS URSKOVE OG DERES DYREVERDEN. høres langt bort. Muligen kryber de allerede om Dagen op paa en eller anden 0 eller Sandbanke for at hvile og strække sig i Sol- skinnet og falder da allerede paa en halv Fjerdingvejs Afstand og derover den rejsende i Øjet. Nu indhenter Krokodillerne begærligt, hvad de maatte forsømme, medens Vandstanden var høj: at ligge og sole sig ved Middagstid. I dette Øjemed kryber de allerede i For- middagstimerne op paa Flodens lave Øer, falder med et hørligt Plump tungt ned paa Sandet, aabner den tandbesatte Mund paa vid Gab, sover i Flokke paa ti, tyve, tredive Stykker paa én eneste Sandbanke og ligger dér lige til Aften i de mest forskellige Stillinger ved Siden af og stundom oven paa hverandre; nu er Sandbankerne eller begge Flodbredder og dø større Sandøer bedækkede af Fugleskarer, der ved deres Masser gør et overvældende Indtryk. Thi paa den Tid har de fleste indenlandske Strand- og Skovfugle endt deres Rugning og ind- finder sig nu med deres Unger ved Floden, for her at gøre sig til Gode ved det rigt dækkede Bord; paa samme Tid har ogsaa de nor- diske Trækfugle, som overvintre! her, sluttet sig til dem. Disse sidstnævnte befolker nu alle Dele af Urskoven, men kan ikke her gøre sig gældende i samme Grad som ved Floderne, hvis Bredder og Øer forøvrigt optages af de største og saaledes lettest iøjnefaldende Trækfugle. Her kan det indtræffe, at Rummet bliver for snævert, den utvivlsomt i Overflod tilstedeværende Føde for knap. Følgen heraf er, at enhver Plads er optaget, ja overfyldt, at enhver Egn, hvor der vinker Næring, besøges af Tusinder af Medbejlere; endog hver eneste Soveplads bliver Genstand for Kiv og Splid. En tre Dages Tid sejlede jeg med god Vind og i en fortræffelig Baad op ad den hvide Nil, og paa denne lange Fart var begge Flodbredder uafbrudt smykkede af en broget og livlig Skare, sammensat af de mest for- skelligartede Strand- og Svømmefugle. Inde i Urskoven, gennem hvilken den blaa Nil løber, kan man se det samme Skuespil. Vidt- strakte Sandbanker er her fuldstændig tagne i Besiddelse af Graa- og Jomfrutraner, tjener dog blot til Hvile-, Ruge- og Sovepladser for de her i Vinterkvarter liggende fremmede; herfra flyver disse hver Morgen ud til Steppen for at skaffe sig Føde, og til dem vender de i For- middagstimerne tilbage for at drikke og badö sig, pudse deres Fjer og endelig for at sove dér om Natten, stadig truede af Krokodiller. Til dem slutter der sig ved Middagstid regelmæssigt nogle Krontraner,