Naturliv

Forfatter: A.E. Brehm

År: 1892

Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz

Sider: 502

UDK: 5 (04)

Industri-Foreningen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 516 Forrige Næste
PATTEDYRENES VANDRINGER. 195 Anderledes forholder det sig med de Pattedyr, der hvert Aar, mere eller mindre paa samme Tid, skifter Opholdssteder og under visse Omstændigheder opsøger temmelig langt borte liggende Egne, hvorfra de atter paa en bestemt Tid vender tilbage til deres tidligere Boliger. De vandrer; thi de griber ikke en tilfældig Lejlig- hed, men adlyder bevidst eller ubevidst en tvingende Nødvendighed. Aarsagen til alle Pattedyrs virkelige Vandringer ligger i den bestemte og med skarpe Afvigelser fremtrædende Skiften af Aårstider. I Lande med et evigt Foraar finder der ikke egenlige Vandringer Sted, da der ikke er nogen Nødvendighed til Stede herfor. Sommeren maa danne en Modsætning til Vinteren, enten saa den sidstnævnte optræder med Kulde og Sne eller med Hedø og Tørke; Mangel maa afveksle med Overflod, om det træge Pattedyr skal beslutte sig til at gaa paa Vandring. I det smaa kan vi iagttage Vandringerne hos alle Dyr, som tilhører Bjærgegnene. Genisen, Stenbukken, Alpøharen, Murmeldyret vandrer ved Snesmæltningens Begyndelse, eller i det mindste kun kort Tid derefter, over Toppe og Gletschere op til Højderne, hvis Græsmarker da lover rigelig og velsmagende Føde, og vender før Vinterens Nærmelse atter tilbage til lavere liggende Egne af Bjærgene. Bjørnene, der oprindelig har været altædende og af Vane er bievne Røvere, foretager, i det mindste i Siberiens Bjærgegne, paa samme Tid en lignende Vandring og ender den ligeledes inden Vinterens Frembrud; de forskellige Arter af Vildkatte og vilde Hunde, som lever i Bjærgene, gaar frem paa samme Maade. Saadanne Flytninger finder ogsaa Sted i sydligere Bjærgegne, endog i hede Zoner. I Indien saa vel som i Afrika vandrer visse Abearter regelmæssigt paa bestemte Tider op og ned; ogsaa Elefanterne opsøger ved Sommerens Indtræden Højderne, ved Vinterens Dalene. Paa Sydamerikas Andes flytter Guanacoen for Sneen ned i Dalene, for Sommerens Hede op paa Bjærgryggene. Klipperne sætter temmelig snævre Grænser for alle disse Vandringer. Der er her Tale om en Højdeforskel af tre til ni Tusindo Fod, en Afstand, som 'kan tilbagelægges i Løbet af nogle Timer, allerhøjst nogle faa Dage. Betegnende for. Vandringerne er dog altid deres Regelmæssighed; den nøjagtige Iagttagelse ut den Tid, da de foretages, og ikke mindre det overensstemmende Valg af de Veje, ad hvilke de foretages. 13*