Naturliv
Forfatter: A.E. Brehm
År: 1892
Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz
Sider: 502
UDK: 5 (04)
Industri-Foreningen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PATTEDYRENES VANDRINGER.
195
Anderledes forholder det sig med de Pattedyr, der hvert Aar,
mere eller mindre paa samme Tid, skifter Opholdssteder og under
visse Omstændigheder opsøger temmelig langt borte liggende Egne,
hvorfra de atter paa en bestemt Tid vender tilbage til deres
tidligere Boliger. De vandrer; thi de griber ikke en tilfældig Lejlig-
hed, men adlyder bevidst eller ubevidst en tvingende Nødvendighed.
Aarsagen til alle Pattedyrs virkelige Vandringer ligger i den
bestemte og med skarpe Afvigelser fremtrædende Skiften af Aårstider.
I Lande med et evigt Foraar finder der ikke egenlige Vandringer
Sted, da der ikke er nogen Nødvendighed til Stede herfor. Sommeren
maa danne en Modsætning til Vinteren, enten saa den sidstnævnte
optræder med Kulde og Sne eller med Hedø og Tørke; Mangel maa
afveksle med Overflod, om det træge Pattedyr skal beslutte sig til at
gaa paa Vandring.
I det smaa kan vi iagttage Vandringerne hos alle Dyr, som
tilhører Bjærgegnene. Genisen, Stenbukken, Alpøharen, Murmeldyret
vandrer ved Snesmæltningens Begyndelse, eller i det mindste kun
kort Tid derefter, over Toppe og Gletschere op til Højderne, hvis
Græsmarker da lover rigelig og velsmagende Føde, og vender før
Vinterens Nærmelse atter tilbage til lavere liggende Egne af Bjærgene.
Bjørnene, der oprindelig har været altædende og af Vane er bievne
Røvere, foretager, i det mindste i Siberiens Bjærgegne, paa samme
Tid en lignende Vandring og ender den ligeledes inden Vinterens
Frembrud; de forskellige Arter af Vildkatte og vilde Hunde, som lever
i Bjærgene, gaar frem paa samme Maade. Saadanne Flytninger finder
ogsaa Sted i sydligere Bjærgegne, endog i hede Zoner. I Indien saa
vel som i Afrika vandrer visse Abearter regelmæssigt paa bestemte
Tider op og ned; ogsaa Elefanterne opsøger ved Sommerens Indtræden
Højderne, ved Vinterens Dalene. Paa Sydamerikas Andes flytter
Guanacoen for Sneen ned i Dalene, for Sommerens Hede op paa
Bjærgryggene. Klipperne sætter temmelig snævre Grænser for alle
disse Vandringer. Der er her Tale om en Højdeforskel af tre til ni
Tusindo Fod, en Afstand, som 'kan tilbagelægges i Løbet af nogle
Timer, allerhøjst nogle faa Dage. Betegnende for. Vandringerne er
dog altid deres Regelmæssighed; den nøjagtige Iagttagelse ut den
Tid, da de foretages, og ikke mindre det overensstemmende Valg af
de Veje, ad hvilke de foretages.
13*