Naturliv
Forfatter: A.E. Brehm
År: 1892
Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz
Sider: 502
UDK: 5 (04)
Industri-Foreningen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PATTEDYRENES VANDRINGER.
203
dredtusinder af Sæler paa bestemte Øer eller Isbanker, bedækkei
nogle af disse deres Slægts Stammepladser saa fuldstændigt med deres
Legemer, at der maa lægges Beslag paa enhver Plet, for at alle skal
faa Plads; føder deres Unger til Verden, bliver i Uger, i Maaneder,
i Land eller paa Isen, uden i den Tid at foretage Jagtudflugter,
stiger ned i Havet efter Føde, ammer deres Unger, parrer sig, op-
løser lidt efter lidt atter deres talrige Selskab, spreder sig ud over
det vide Hav for derpaa at leve paa sædvanlig Vis, eller foretager
sammen med deres Unger, som endnu trænger til yderligere Røgt,
mere eller mindre udstrakte Jagttog.
Af alle hidtil nævnte vandrende Pattedyr tilhører ikke et eneste
dem, der ligger i Dvale om Vinteren, der godt beskyttede tilbringer en
stræng Aarstid i dybe og omhyggeligt tillukkede Huler i en død-
lignende Søvn og derfor ikke er tvungne til at forlade deres Tilholds-
steder. Dog findes der blandt dem, i det mindste blandt dem, der
lever i de tempererede Zoner, nogle, der vandrer, medens de endnu er
vaagne, nemlig Flagermusene. Hvor tarvelige deres Vinger end maa
forekomme os i Sammenligning med Fuglenes, saa letter de dem dog
i væsenlig Grad derøs Skiften Opholdssted og bliver et Middel til Ud-
flugter og Strejftog, der ikke staar i noget Forhold til Dyrets Stør-
relse. Desuden kommer endnu en anden Omstændighed end Vandre-
lysten Flagermusen tilpas; den er ikke ved sine Unger bundet til
noget bestemt Sted, thi Ungen hænger, som bekendt, efter Fødselen
fast ved Moderens Bryst og bæres af den gennem Luften, indtil den
kan skøtte sig selv. Derfor hører ogsaa Flagermusen til de mest
rejselystne af alle Pattedyr og gør under visse Omstændigheder en
omfattende Brug af de Fortrin, der er bievne den til Del. I Reglen
maa de Vandringer, som forskellige Flagermus foretager, sikkert be-
tragtes som Strejftog, der har til Maal at drage Fordel af enkelte
Omraader, der er særligt rige paa Føde; de kan dog ogsaa blive til
virkelige langø Rejser og' fører i det mindste nogle Aitoi til l<ingt
bortliggende Lande og savner da heller ikke den Regelmæssiglied,
som karakteriserer Vandringerne. De største Flagermus, som vi kalder
flyvende Hunde, gennemstrejfer hver Aften store Strækninger tor at
erhverve sig de Frugter, som udgør deres væsenligste Føde, men be-
tænker sig heller ikke paa at flyve over Havbugter af mange Miles
Brede; de maa endog have fløjet fra det sydlige Asien til Østafrika eller