Naturliv

224 FUGLENES FAMILIELIV. og endog i Nærværelse af beundrende Tilskuere danser Central- amerikas pragtfulde Klippehø ns; endog Kondoren, en 1 Ly vet ugl af første Rang, som drager gennem Ætheren Tusinder af Fod over An- desbjærgenes højeste Toppe, og hos hvilken man ikke skulde kunne tænke sig nogen anden Maade at tolke sine Følelser paa end ved Vingerne, vugger sig i en Slags Dans og svinger med det sænkede Hoved bøjet ned mod Brystet og udbredte Vinger trippende omkring Hunnen, medens den lader en ejendommelig tronimende Lyd høre. Andre Fugle erstatter atter Dansen ved hæftig Løben frem og tilbage, hopper hid og did i Løvet og udvikler derved al den Pragt, de har til Raadighed. Dette er f. Eks. Tilfældet med Paradisfuglene, der i de tidlige Morgentimer indfinder sig sammen i visse bestemte Træer og her under livlige Bevægelser og Basken med Vingerne ud- breder deres vidunderligt skønne Fjer til Hunnernes Ære. Andre op- fører endog særlige løvsalslignende Bygninger, udpynter disse med allehaande brogede, skinnende og glimrende Genstande og udfører dér deres Dans. Nogle Fugle, der hverken kan glimre ved deres Stemme eller ved Flyve- og Dansekunster, betjener sig af Næbbet lor døimed at frembringe ejendommelige Lyde. Saaled.es udtrykker alle Storke deres varme Følelser ved. at slaa de to halvø Næb stærkt mod hin- anden og derved frembringe den smældende Lyd, som hos dem er- statter den Røst, de savner; ligesaa alle Spætter, der hamrer saa hurtigt med Næbbet paa en Trætop eller Gren, at Træet kommer i Svingninger og fremkalder en trommende Lyd, der høres langt ud. i Skoven. Endskøndt nu Hunnen egenlig ikke brat afviser en Opmærksom- hed eller Kærlighedserklæring, skænker den dog kun i Kødstilfælde den første den bedste Han Gehør. I Begyndelsen lytter den, som det synes, temmelig ligegyldigt til de ømmeste Kærlighedssange, be- tragter ganske koldt alle de Flyvelege og Danse, som opføres til Ære for den, og Udviklingen af al den Pragt, som sker til dens Hyldest. I Almindelighed ser den saa ligegyldig ud, som om alle Hannens Be- stræbelser ikke vedkom den det ringeste. Roligt, tilsyneladende fuld- stændig ubekymret om dennes Gøren og Laden, gaar den til sine daglige Beskæftigelser, særlig til at skaffe Føde. I mange, men dog ingenlunde i alle Tilfælde lader den sig ganske vist lokke frem af den Sang, der fremstrømmer til dens Forherligelse, af den Dans, der