Naturliv

FUGLENES FAMILIELIV. 229 vil komme til samme Resultat. Har der indfunden sig en Rival, tilkende- giver den ligeledes ufortøvet sin Ankomst ved Skrig eller Sang; det varer imidlertid ikke længe, saa gaar det over til Haandgribeligheder, og nu udspinder der sig mellem den og dens Modstander en ligesaa hæftig Tvekamp som mellem de før omtalte Fugle. Aldeles ude af sig selv, raabende og skrigende, jager den ene efter den anden, enten saa deres Vej ledes gennem højere eller lavere Luftlag, gennem Træ- kroner eller gennem Buske, og ligesom ved Hunnens Forfølgelse tirrer Rivalerne, imedens en saadan Jagt staar paa, uophørligt hinanden ved udfordrende Lyde, ved Sang og paa anden Maade til den højeste Grad af Raseri. Naaer Forfølgeren den flygtende Modstander, hugger den med Næbbet efter den, saa at Fjerene ryger omkring den; hører den op med sin Forfølgelse, er det den andens Tur til straks at gaa over til Angreb; holder begge Stand, saa hugger og napper de hinanden af Hjærtens Lyst, enten saa Striden staar oppe i Luften, i Træerne eller paa Jorden. Kampens endelige Afgørelse lokker nu ogsaa Hunnen frem, der saa erklærer sig for en af dem. Fugle, som er bundne til Jorden, kæmper stedse paa denne, Svømmefugle altid paa Vandet; hvor alvorligt Hønsefuglene slaas, véd enhver, der liar betragtet en Kamp mellem et Par Haner. Ogsaa ved deres Dueller gælder det Liv eller Død, ihvorvel en dødelig Udgang i Reglen kun indtræffer, naar Menneskers Raahed har skærpet deres naturlige Vaaben og svækket deres Beskyttelsesmidler. Kæmpende Strudser benytter sig ligeledes af deres Ben og tilføjer med deres stærke og hvasse Negle Modstanderen dybe Saar i Bryst, Mave og Laar; naar Trapperne drives af Skinsyge, udfordrer de først længe hinanden med sænkede og vredne Vinger, med hjulformet udbredt Hale og under kurrende og hvæsende Lyde, hvorefter de benytter sig af deres Næb, med hvilke de uddeler ganske grundige Hug og Stød; Strandsnepper og andre Vadefugle, i Særdeleshed Brushanerne, der tvistes om alt muligt, om Hunnen saavel som om Fluen, om Solen og Lyset saavel som om Pladsen, løber mod hinanden med Næbbet som en fældet Lanse og opfanger Stødene med deres Brystfjer, der hos Brushanerne er udviklede til et formelig Skjold; Rørhønsene gaar løs paa hinanden paa det af svømmende Vandplanter dannede, gyngende Tæppe og bearbejder hinanden med Benene; Svaner, Gæs og Ænder forfølger hinanden, indtil det er lykkedes den ene at gribe den anden