Naturliv

Forfatter: A.E. Brehm

År: 1892

Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz

Sider: 502

UDK: 5 (04)

Industri-Foreningen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 516 Forrige Næste
312 LAND OG FOLK MELLEM NILENS KATARAKTER. tine hedder Byen paa den ovenfor nævnte 0, hvilken sidste endnu findes, medens endog Ruinerne af den første fuldstændigt er forsvundne, »Sun«, Syene, Byen paa den højre Flodbred, paa hvis Plads det nuvæ- rende Assuan ligger. Elephantine, det gamle Ægyptens sydligste Havn, i hvilken de fra det indre Afrika kommende Varer, særligt det allerede dengang højt skattede Elfenben, samledes, var Hovedstaden i det sydligste Nildistrikt, Sun var vel kun en Arbejderby, men som saadan af ikke ringere Betydning end Elephantine; thi her blev lige fra det ægyptiske Riges ældste Tider »Maten« eller Herodots »ætiopiske Sten«, som man brød i Nærheden, ført ned til Nilbredden og lastet paa Skibe, der førte den til dens Bestemmelsessted; efter denne Plads erholdt den kostbare Sten Navnet Syenit, som den bærer endnu den Dag i Dag. I de Indskrifter, som lindes paa Mindes- mærkerne fra de ældste ægyptiske Kongers Tid, og saadanne, der hid- rører fra det andet eller tredje Aartusinde før vor Tidsregning, nævnes paa flere Steder Byen Sun, og utallige andre Hieroglypher, ja, selv de nærværende Stenbrud er Vidnesbyrd om denne Arbejderbys Be- tydning. Over henved 2 geografiske Kvadratmil af den Øst for Kata- rakterne liggende Ørken strækker Stenbrudene sig, fra hvilke man sprængte de vældige Blokke, der som Kæmpesøjler og Obelisker, Ge- simser og Architraver fylder os med Forbavselse og Forundring, og med hvilke man overdækkede Pyramidernes Gravkamre, idet man vidste, at de kunde bære den uhyre Tyngde, der var optaarnet over dem. »Overalt,« siger min lærde Ven Dum i clien, »ser man her, hvorledes Menneskehænder har arbejdet dels for at bryde den værdi- fulde Sten løs fra Klippestenen, dels for i de billedlige Afbildninger og Indskrifter at forevige den eller den Begivenhed; overalt her er Stenen bogstavelig forvandlet til talende Mindesmærker, og talrige Indskrifter ikke sjældent anbragte paa Bjærgenes højeste Spidser. Fromme Indskrifter, indhuggede til Ære for Ægyptens treenige Gud- dom, Kataraktguden Chnum-Ra og hans to Gemalinder S at i og Anuke saavel som til Forherligelse af de ægyptiske Kongers og høje Statstjeneres store Bedrifter, bedækker vidt og bredt Klippevæggene. Ogsaa disse Indskrifter gaar til Dels tilbage til Historiens ældste Tider; og dog hvor unge og friske synes de én ikke i Sammenligning med det Arbejde, som den ægyptiske Solgud Ra har udført her i Stenmasserne i Aartusinder, som det ikke er muligt at beregne.