Naturliv

314 LAND OG FOLK MELLEM NILENS KATARAKTER. Midt imellem disse Levninger fra en Tid, da Mennesket endnu ikke eksisterede, ligger den grønne, palmebevoksede 0 Philæ med sit herlige Tempel. Jeg kender ikke noget niere ophøjet Landskabsbillede end dette. Rundt om omgivet af stejle, mørke Klippemasser, evigt ombruset af de mod dets Grundfæste fremstormende Bølger, omgivet af grønne, frugtbærende Palmer og duftende Mimoser staar Templet dér som et gribende Sindbillede paa indre Fred midt i rasende Kamp. En mægtig Kampsang synger Stormen omkring det, og Fredens Sym- boler bæres af Palmerne. Et værdigere Sted for Dyrkelsen af den høje Guddom, til hvilken det var helliget, kan næppe tænkes. I en saadan Ensomhed, i en saadan Omgivelse maatte de af de viseste Præster underviste Disciples Aand hente Næring og Liv, vendes til det ophøjede og hellige, naa ind til Kærnen af de betydningsfulde Lærdomme, der var indhyllede i dybsindige Sindbilleder, og skue Sais’ tilslørede Billede. I den guddommelige Treenighed Isis, Osiris og Horus, til hvilken Templet paa Philæ var indviet, stod Isis øverst. »Isis, den høje Gudinde, Herskerinde i Himlen, Herskerinde over alle Guder og Gudinder, der ved Siden af sin Søn Horus og sin Broder Osiris dyrkes i hver eneste Stad, den høje Gudemoder, Osiris Ægtefælle, hun er Herskerinde over Faldene«. Saaledes lyder Ind- skrifterne i selve Templet; men Indskrifterne i alle de Skriftarter, som var i Brug i de forskellige Tidsrum af den ægyptiske Historie, for- tæller os ogsaa om de Forvandlinger, som Templet i Tidernes Løb har undergaaet; indtil endelig de kristne Præster, som var fulgt efter Isis Tjenere, blev fordrevne fra Helligdommen af indvandrede Arabere. Ku ligger en stor Del af Philæ i Ruiner. I Stedet for Præsternes højtidelige Kor hører man nu kun Ørkenlærkens simple Triller; men Flodens Bølger synger endnu deres brusende Sang som for Aartusinder siden. Øen ligger øde; men Templets Fred er ubeskaaren, og trods alle Forandringer er Øen saavel som Templet endnu bestandig den første Katarakts Klenodie. Herfra opad er Nilen paa en lang Strækning tri tor Klipper, men ikke niere i Stand til at bære sin Velsignelse ud over Bredderne. Møjsommeligt søger Mennesket at tilkæmpe sig af Floden, hvad der andet Steds bydes frivilligt; det ene Vandhjul efter det andet hæver knirkende det livsbringende Vand op fra Floden og spreder det over de smalle Strimler Marker ved Bredden. Men paa de fleste Steder