Naturliv

LAND OG FOLK MELLEM NILENS KATARAKTER. 315 trænger Ørkenen med sine Klippevægge sig saa tæt frem til Bredden, at der ikke tindes Plads til en Mark eller Palmeplantage.. Paa lange Strækninger ser man her ene og alene forkrøblede Ukrudtsplanter, mellem hvilke den gule Flyvesand uafladeligt ruller, som om den alle- rede her vilde hjælpe Ørkenen til Sejr over den guddommelige Giver af den frugtbare Jord. Syd for Wadihalfa, den sydligste Grænseby i den ovenfor nævnte Landstrækning, bruser atter Flodens Vande, der er indeklemte mellem Klipperne. Utallige Stenmasser, Klippekegler og Blokke tvinger den til at brede sig, og Øjet forvirres af det Kaos af Klipper og Vand, som Floden ikke paa noget Sted kan opvise Mage til. Ved høj Vandstand overdøver Bruset af de hvirvlende Bølger, der styrter ned mellem Klipperne, Lyden af den menneskelige Stemme; det drøner og tordner, suser og bruser, saa at selve Klipperne synes at ryste. Oven- over Fald og Kløfter, der her følger paa hverandre uden Afbrydelse, ligger den højt opdæmmede Nil for Øjet som en bred, rolig Sø; men dette venlige Billede, der forskønnes af nogle grøntklædte Øer, er snævert begrænset. Længere oppe bliver Flodlejet endnu en Gang delt af utallige Klippeøer; nu begynder »Batte el Hadschar« eller de søfarendes Klippedal, i hvilken der endnu ligger ti store Fald. Denne er den mest øde Egn i Nubien og overhovedet i hele Nildalen. I Reglen ser man her kun Himmel og Vand, Klipper og Sand. Stejlt, nu og da næsten ganske lodret hæver Klippebredderne sig op af Flod- lejet, og mellem dem og de utallige Øer bliver Nilen endelig saa ind- snævret, at den, naar den er ved sin Stigning, staar fra 30 til 50 Fod højere, end naar Vandstanden er lavest. Klippevæggene er saa glatte, som om de var slebne, saa glinsende og om Dagen saa hede, som om de kun for nogle faa Dage siden havde forladt den underjordiske Ild. Den velsignelsesrige Flod bruser næsten sporløst forbi dem; thi kun paa yderst faa Steder kan den gøre sin guddommelige Forret gældende. Her, i indskydende Bugter eller bagved Odder, som beskytter mod den heftige Strøm, afsætter den sit frugtbare Dynd og tilfører endog selv Frø. Da gror og vokser, grønnes og blomstrer det selv i denne Ødemark. Paa alle Øer, i hvis Klipperevner aflejret Dynd har fæstnet sig, i alle Bugter og Vige, der ikke træffes af Strømmen, hæver Pile- arter og Mimoser sig, Livets Tegn i Dødens Rige. Rod paa Rod, Skud paa Skud udsendte den første Pil, som her fik Jordfæste, og