Naturliv

LAND OG FOLK MELLEM NILENS KATARAKTER. 329 Durrastængler sammenføjede Flaader eller lufttætte, opblæste Sække. Klart, fast og uforfærdet ser disse nubiske Sømænd Faren i Øjnene, og Strømmens Bølger hvisker ingen Sagn og Legender i deres Ører; de kender hverken til Nøkker eller Havfruer, hverken til gode eller onde Genier; og deres Skytshelgen, hvis Hjælp de plejer at anraabe før eller under eventyrlige Farter, beskytter kun mod Skæbnens Magt, men ikke mod onde Aander. Sagnet tier i Katarakterne, i »Klippernes Dyb« saavel som i »Stenenes Moder«, »Kamelhalsen«, »Korallen« eller hvad Faldene nu ellers hedder, skøndt dette Omraade frembyder det bedste Hjem for Sagnskikkelser, og den, som færdes her, kun alt for ofte kan forledes til at tro paa menneskefjendtlige A anders Virksomhed. Sejladsen ned ad og op ad Faldene foretages ved høj og middel- høj Vandstand. Naar Nilen staar lavest, vil vel enhver, der styrer en Baad ned ad Floden, blive knustmen naar Floden svømmer over, vil endog det største Sejl ikke strække til at drive et stort Fartøj op imod Bølgerne. Naar Nilen er falden, maa der opbydes Hundreder af Mennesker til at trække et af den almægtige Regerings middelstore Fartøjer op ad Floden; ved høj Vandstand vil der paa de faa, ikke oversvømmede Klippeøer paa begge Sider af Floden næppe findes nogen Plads til at sætte sin Fod. Den højeste Vandstand egner sig bedst for en Fart ned ad Strømmen; en middelhøj bedst for Rejsen op ad, alene af den Grund, at de allerede da regelmæssigt blæsende Nordenvinde yder en sikker Drivkraft. Alle Baade, som ene og alene er bestemte til at gøre Tjeneste inden for Katarakternes Omraade, afviger ved deres ringe Stør- relse, deres Bygningsmaade, deres Takkelage og Formen paa deres Sejl væsentligt fra de øvrige Nilfartøjer. Skroget har kun faa Spanter, og Plankerne er sammenføjede med Søm, som er slaaede ind paa skraa; Sejlene er ikke trekantede, men rudeformige og fæstede til to Ræer paa den Maade, at mere eller mindre Sejldug kan opvikles ved den nederste af disse eller prisgives til Vinden. Bygningsmaaden og Til- taklingen er overordentligt formaalstjenlig. Baadens ringe Størrelse og særligt den ubetydelige Længde tilsteder Udførelsen af hurtige Ven- dinger. Plankernes Sammenføjning giver Skroget elastisk Bøjelighed og Smidighed; den Omstændighed endelig, at Sejltrykket kan reguleres saavel efter Vindens Styrke som Strømmens, muliggør en Besejling af denne, lempet efter den i Stia høj Grad vekslende Modstand. Desuagtet