Naturliv

330 LAND OG FOLK MELLEM NILENS KATARAKTER. færdes man saa godt som aldrig alene inden for Faldenes Omraade, hverken op ad eller ned ad Strømmen, men næsten altid i Selskab, for, om det behøves, at kunne hjælpe hinanden. Umiddelbart efter Afsejlingen fra Befragtningsstedet eller den om Natten indtagne Hvileplads frembyder en op ad Floden sejlende Baadflotille et smukt og tiltalende Skue. I alle Retninger af Floden blinker der Sejl, man kan undertiden se saadanne i et Antal af 20 og derover svæve af Sted mellem de mørke Klipper. I Begyndelsen bi- beholder alle Fartøjerne den samme Afstand fra hverandre, men snart forandrer Strømning og Sejltryk den først indtagne Orden. Et eller andet af de smaa Fartøjer bliver mere og mere bagefter, et eller andet efterlader den største Del af Flotillen bag sig, og allerede efter en Times Forløb ligger der en lang Strækning mellem den første og den bageste Baad. Dog gaar det, selv med stærk og stadig Vind, fremad med langt mindre Fart, end det ser ud til. Ganske vist bryder Bøl- gerne larmende omkring Fartøjets Bov, men dette maa kæmpe med en saa stærk Strøm, at det dog kun kommer langsomt fremad. Her gælder det at styre saaledes, at den lille Baad gør saa faa Afvigelser fra den lige Kurs som muligt og dog undgaar Klipperne under Vandet; thi enhver Vending nødvendiggør en Forandring i de klodsede Sejls Stilling, og hver Gang Baaden tørner mod en Grund, medfører det en Læk. Befalingsmanden og Matroserne er derfor i uafbrudt Beskæftigelse og Spænding. Og dog begynder deres egentlige Arbejde først ved et af de utallige Fald, som maa overvindes. Det hidtil kun til Dels ud- bredte Sejl afrulles nu fuldstændigt og blottes for Vinden; den lille Baad jager som en kraftig Damper af Sted gennem Klippevrimlen og naaer den Hvirvel, som kredser under næsten ethvert Vandfald. Alle Matroserne staar ved de udlagte Aarer og de i Beredskab holdte Tov for, naar det behøves, at gribe ind, naar Baaden, hvilket man véd maa ske, gribes af Hvirvlen og svinges rundt. Paa Befalingsmandens Ordre sænker man paa den ene Side Aarerne i Vandet, medens paa den anden Side lange Stænger skydes imod Klipperne for at holde Fartøjet fra disse, ligesom det af de mest erfarne Matroser passede Sejl formindskes og forøges, drejes og vendes. 1—2—6 til 10 Gange forsøger man forgæves at komme gennem Hvirvlen; endelig lykkes det imidlertid, og Baaden naaer den nederste Ende af Vandfaldet; men her staar den som naglet fast: Sejlet og Bølgernes Tryk holder hinanden i Ligevægt. Vinden