Naturliv

s-m 352 EN REJSE I SIBERIEN bievne kastede sammen i Bunker paa Snese, ja Hundreder oven paa hverandre; i de øvrige Bydele, paa Gaderne, i Gaardene, i Husene laa der en og en, to og to lige indtil ti omkring hverandre: Mand og Hustru, gamle Mænd og Koner, Forældre og Børn, hele Familier, som havde søgt Redning hos deres Venner, med Panderne kløvede af Sværd- hug, Ansigterne massakrerede og forbrændte, Lemmerne sønderslidte og forgnavede af Ulvenes Tænder, Legemer uden Hoveder og uden Hænder. Hvad den livligste Indbildningskraft kunde drømme om af Rædsler, fandt det forfærdede, omkringflakkende Øje her virkeliggjort. Nu til Dags tæller Tschukutschak højst 1000 Indbyggere; nu staar den nysopførte, tindekronede Fæstning faktisk under Beskyttelse af den lille, russiske Piket i Bakti; thi at Dunganeme endnu ikke har nedlagt Vaabnene, endnu ikke er bievne kuede, beviste den kinesiske Hærs Ned- marsch for faa Dage siden til Emilsdal, i hvilken Dunganerne truede med at trænge ind. Eskorterede af Major Tischanof og hans 30 Kosakker drog vi gennem denne Dal, uden at se en eneste Dungan, uden hele Dagen at møde Mennesker. Kommende fra Saur flyder Emil mellem Tarabagatai og Semistan, to i en spids Vinkel samnienløbende høje Bjærgkæder, i sig optagende utallige Smaabække fra alle Sider. Kinesernes Vandings- kunst havde, idet de lagde Beslag paa alle Vandaarer, af hele dette Dalstrøg skabt en frugtbar Have, da Dunganerne brød ind og overgav den til Steppen, af hvilken Kineserne havde tilkæmpet sig den. Ganske vist red vi i Nærheden af Byen gennem flere endnu tilbageværende Smaabyer og stødte ogsaa paa en Kalmukaul, men fandt der kun Ruiner af den tidligere Velstand. Over Markerne havde Naturen selv med mild Haand bredt et Slør, men de Ruiner af Byerne, som Vejr og Vind endnu ikke har tilintetgjort, klager mod Himlen. Besøger man saa- danne Byer, saa fremtræder forbigangne Dages uhyggelige Rædsler med en forfærdelig Anskuelighed. Mellem ødelagte Mure, hvis Tage er nedbrændte, og hvis Gavle halvt eller fuldstændigt er omstyr- tede, paa de med forraadnede Stoffer blandede Grusbunker, fra hvilke der skyder giftige Svampe op, hvor Stumper af kinesisk Por- cellæn og halvtforkullede og derfor ogsaa bevarede Rester af Møbler ligger omkringstrøede, støder man overalt paa Menneskeben, ituslagne Hjerneskaller, Knokler, knuste af Rovdyrenes Tænder, histog her blandet med Skeletter af Husdyr, særligt af Hunde. Hovedskallerne bærer