Naturliv

376 DE HEDENSKE OSTJAKER. Syskrin, Buer, Armbrøster eller Bøsser saavel som adskillige Fangst- redskaber, udgør Husgeraadet. Paa det i de kristne Ostjakers Hytte anbragte Helgenbilledes Plads staar Billedet af en Husgud. Mod Vinteren, dens Kulde og Storm, søger man at beskytte Tschumen ved et Yderdække, sammensyet af brugte Pelsskind eller endnu bedre ved at brede en yderligere Kappe af Birkebark over den første. Er Tschumens Ejer Fisker, ser man uden for Tschumen Tørre- stilladser til at ophænge Nættene paa og lignende til Tørring at Fiskene, særdeles godt forarbejdede, overordenligt lette og smidige Ruser, flere fortræffelige, smaa Baade og andre Fiskeredskaber; er han tillige Jæger alle Haande Fangstredskaber, f. Eks. Fælder, Selvskydere og Arm- brøster; er Ejeren af Tschumen Rensdyrhyrde, ligger der udmærket for- arbejdede Slæder med Tilbehør og en ogsaa for ham uundværlig Baad. Enhver Ostjak forstaar sig paa Fiskeri, næsten enhver er ogsaa Jæger eller Pyrefanger, men ikke enhver Nomadehyrde. At eje Rensdyr betyder blandt dette Folk det samme som at være velhavende, at kalde mange Rensdyr for sine er at være rig, at nødes til at leve udeluk- kende af Fiskeri er det modsatte. Heste og Hornkvæg, om end i meget ringe Antal, finder man kun hist og her, men kun inden for det mellemste Flodomraade; et Faar og en Kat holder man nu og da, men Ostjakens egentlige Husdyr er Rensdyret og Hunden. Uden dem, særlig uden Rensdyret, mener en velhavende Ostjak ikke at kunne leve, og de alene muliggør for ham, hvad han kalder Livsglæde. Ligesom Beduinen, Nomadehyrden i det indre Afrika, anser sig selv for at være mere end sine Stammefrænder, der dyrker Jorden, ligesom Kirgiseren endog ser foragtende ned paa den, der stræber efter at af- lokke Jorden, hvad den vil give, saa griber Rensdy rejeren, ja endog Rensdyrhyrden kun til Næt og Snører for at skaffe sig Fisk til sit eget Forbrug, hvorimod Fiskeren udkaster sit Næt og udsætter sine Ruser, ikke blot for egen Regning, men ogsaa som Tjener for andre. Efter Antallet af Rensdyr vurderer Ostjaken et Menneskes Ejendom, i Rensdyrene ser han sin Rigdom, sin Lykke. Derfor gaar ikke blot disse tabt, naar den hærgende Farsot bortriver hans Hjorde, men tillige meget mere: Anseelse og Indflydelse, Selvbevidsthed og Tillid, ja, det er ikke for meget sagt, endog hans Tro, hans Skikke og hans Vaner. »Saa længe Sygdommen endnu ikke havde hjemsøgt vore Hjorde«, ytrede til os Sogneforstanderen Maniru, den fornuftigste