Naturliv

Forfatter: A.E. Brehm

År: 1892

Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz

Sider: 502

UDK: 5 (04)

Industri-Foreningen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 516 Forrige Næste
DE HEDENSKE OSTJAKER. 377 Ostjak, vi har lært at kende, »levede vi lykkeligt og var rige; efter at vi havde mistet dem, blev vi lidt efter lidt forvandlede til fattige Fiskere; vi kan ikke bestaa uden Rensdyr, ikke leve uden dem!« Stakkels Ostjaker! — med disse Ord er Eders Skæbne udtalt. Allerede nu er Antallet af Rensdyr, der engang løb op til Hundredetusinde, svundet sammen til Halvtredsindstyvetusinde, og nu som før, næsten aarlig, hærger Mordengelen blandt de hornede Hjorde. Hvad vil Følgen blive? De russiske Poper vil vinde flere kristne, de russiske Fiskere flere Karle: men Ostjaker vil da kun findes af Navn, og det inden for en ikke fjærn Fremtid. Det nordasiatiske Rensdyr er et fra de lappiske væsentligt af- vigende Dyr, idet det ikke alene er større og stateligere, men tillige er et Husdyr i Ordets bedste Forstand. Vi troede alle, at vi kendte det. thi vi havde i Lapland og Finmarken studeret det nøje og omhyggeligt og med Naturforskerens Øje; men i Siberien maatte vi erkende, at vi hidtil havde haft en utydelig, urigtig Forestilling om dette, det ejen- dommeligste af alle Husdyr. I Iicipland havde vi lært <it kønde en altid opsætsig Hjorteart, der med aabenbar Uvilje bøjede sig under den lille Mands Aag og øjensynlig stadigt tænkte paa at genvinde sin Frihed; lier i Siberien mødte vi et omgængeligt og velvilligt Dyr, der trofast holdt sig til Mennesket. Og ganske vist forstaar Ostjaken for- træffeligt at omgaas det. Han behandler det rigtignok ikke med den Hjærtelighed og Ømhed, som han viser over for sin Hund, men i det hele taget dog heller ikke uvenligt og kun i sjældne Undtagelses- tilfælde haardt og raat. I Modsætning til Lappen bryder han sig ikke öm at malke Rensdyret, men spænder det derfor saa meget oftere for sit Køretøj; thi det maa Sommer og Vinter befordre ham og hans Familie, Tschumen med Tilbehør og alle andre Fornødenheder fra det ene Sted til det andet, hvorimod Lappen kun om Vinteren anvender det til Trækdyr. Af de dræbte Rensdyr benytter lian ligesom Lappen alt, Tarmene og Maven alene undtagne. Kødet tjener ham til Føde, Benene og Hornene anvendes til alle Haande Redskaber og Værktøj, af Senerne laver han Traad til Syning af sine Klæder, der senere saavel som Tæpper m. m. tilberedes af Huden; endog Klovene finder Anven- delse. Med Rensdyret kører Ostjaken, siddende i sin lille Slæde, Sommer som Vinter fra Sted til Sted, besøger sin udkaarne, drager til Fester, til Jagt, til sine "Venners Begravelse, paa den fører han