Naturliv

Nomadiserende Hyrder og Hjorde paa Steppen. Saa rig den centralasiatiske Steppe end er, saa broget den end viser sig for den, der betragter den om Foraaret, saa meget frugtbart Land den end omslutter: fast Ophold paa ét og samme Sted tillader den kun sjældent og kun i de mest begunstigede Egne. At vandre og strejfe, at komme og gaa, at optræde og forsvinde, kræver den af næsten alle sine Børn, kræver den af saavel de Mennesker som Dyr, der paa den har sit Hjem. Enkelte Dele af den kan Agerdyrkeren ganske vist underlægge Ploven; hist og her kan han ganske vist ogsaa anlægge Byer og Landsbyer; men i det store og hele vedbliver Steppen for bestandig at være den nomadiserende Hyrdes Ejendom, idet ingen som han kan føje sig efter alle Forhold. Blandt Nomadehyrderne paa Steppen staar Kirgiserne øverst, saavel hvad Antal som Civilisation angaar. Deres Græsnings- eller Beboelsesomraade strækker sig fra Don og Volga til Thianschanbjærgene og fra Mellemirtisch til Syd for Bajkalsøen, ja næsten lige til Khiva og Bokhara. Folket er inddelt i Horder og Stammer, i Steppe- og Bjærghyrder, men har samme Afstamning og Sprog, Tro, Sæder og Skikke, hvor forskellige de enkelte Stammer end synes at være. Paa Orenburger Steppen græsser og vandrer den mindste eller yngste Horde ; paa Steppen mellem Volga og Floden Ural, særlig i Guvernementerne Turgai og Ura], en fra denne afsondret Gren, som kalder sig den Bu- kaiske Horde; paa Stepperne og Bjærgstrækningerne indenfor Irtisch- og Balkaschdistriktet lever og strejfer den mellemste eller ældre Horde; endelig maa man paa den anden Side Floden Illi, indtil henhnod Bokhara og Khiva, søge Omraadet for Bjærgkirgiserne. der kalder sig den store