Naturliv

NOMADISERENDE HYRDER OG HJORDE PAA STEPPEN. 401 eller ældste Horde. Kirgisere er der forøvrigt ikke en eneste Gren af dette Folk, der kalder sig; thi Kirgiser er et Skældsord, der be- tyder »Røver«. Folkets egentlige Navn er Kaisak eller Kasak, som vi vilde læse det, »Kosak«, ihvorvel selv Russerne ved Betegnelsen Kosakker nu om Stunder forstaar ganske andre Folk end vore Steppe- beboere. Kirgiserne, som jeg desuagtet vil kalde dem, repræsenterer en af de tyrkiske Stammer, om hvilke der kan være forskellige Meninger med Hensyn til, hvilken Race de tilhører. Mange, om end ikke de fleste rejsende, ser i dem ægte Mongoler, medens andre, og sikkert med større Ret, betragter dem som et Blandingsfolk, der ganske vist i en eller anden Henseende minder om Mongoler, men i det store og hele langt mere bærer Indogermanernes Præg og i Særdeleshed ligner Turkomanerne. De Kirgisere, jeg har set, alle tilhørende den mellemste Horde, er middelstore eller smaa, velvoksne Mennesker med et ganske vist ikke smukt, men heller ikke mongolsk grimt Ansigt, nette Hænder og Fødder, klar eller lysebrun Hudfarve, der falder noget i det gule, brune Øjne og sort Haar. Kindbenene fremtræder sjældent, og Hagen tilspidses kun undtagelsesvis i den Grad, at Ansigtet bliver vinkelformigt eller katteagtigt; det middelstore Øje er i Reglen hvælvet paa Midten og kun ved den yderste Øjekrog trukket vandret ud, og saalecles ganske vist mandelformigt, men ikke skrant, Næsen i Reglen lige, sjældnere bøjet, Munden skarpt skaaret, Skægget tyndt. Ægte mongolske Ansigter ser man ganske vist ogsaa, i Særdeleshed mellem Kvinder og Børn blandt fattige Folk; men lige saa lidt som jeg har set virkeligt skønne Kirgiserinder, lige saa lidt har jeg set saa grimme Ansigter som blandt andre utvivlsomme Mongoler. I hvert Fald bærer Folket i langt højere Grad Præget af et Blandings- folk end af en skarpt udpræget Bace. Jeg har set Mærid, der, hvis man ikke vidste til hvilken Stamme, de hørte, ubetinget maatte regnes til de ædlere Indogermaner, og jeg har truffet andre, hvis mongolske Ansigtsdannelse jeg ikke med den allerbedste Vilje har kunnet bestride. De, der tilhører gamle Familier, er i Almindelighed Per- soner, der er i Besiddelse af alle Indogermanernes væsentlige Kende- tegn, Mænd af lavere Byrd saadanne, der i det mindste i visse Enkelt- heder minder om Mongolerne, ofte endog ligner disse fuldstændig. Islams Magt, der giver Stammerettigheder til Slaven, som er gaaet over Brehm: Naturliv 26