Naturliv
Forfatter: A.E. Brehm
År: 1892
Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz
Sider: 502
UDK: 5 (04)
Industri-Foreningen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
402
NOMADISERENDE HYRDER OG HJORDE PAA STEPPEN.
til og bekender den saliggørende Lære, kan i Tidernes Løb have om-
dannet mange hedenske Mongoler til Kirgisere og derved ikke blot
indvirket paa, men ligefrem tilintetgjort de sidstes Stammepræg.
Om end tyrkisk i sine Grundtræk er Kirgisernes Klædedragt ikke
egnet til at stille deres Legemsbygning i noget fordelagtigt Lys. I
Særdeleshed om Vinteren skjuler Pelshue, Pels og tykskaftede Støvler
alle Enkeltheder af deres Legeme, og ej heller om Sommeren kan
dette gøre sig gældende. Den fattige Kirgiser bærer foruden sin Pels
og den uundgaaelige Pelshue kun Skjorte, Kaftan og vide Benklæder,
den fornemme og rige derimod ligesom Østerlændingen mange Klæd-
ningsstykker ovenpaa hverandre; men den ene som den anden stopper,
alene med Undtagelse af Pelsen, alle de Klæder, der dækker den
nederste Del af Kroppen, ned i vide Benklæder, for ikke at være hindret
under Ridtet, men tager sig derfor ogsaa desto mere komisk ud, jo
rigere han er klædt. Man foretrækker mørke Farver fremfor lyse og
livlige, uden derfor ganske at forsmaa disse, men man holder meget
af Broderier, Snore og Galioner. Ved Bæltet bærer næsten enhver
Kirgiser en pyntelig Taske, forsynet med Jern- eller Sølvbeslag og en
paa samme Maade' udstyret Kniv, men forøvrigt, bortset fra den uund-
gaaelige Seglring, ingen Smykker, saafremt ikke Kejseren muligvis har
givet en saadan i Form af en Erindringsmedaille.
Hvad Kvindernes Dragt angaar, har jeg ikke meget at sige, dels
fordi min Delikatesse forbød mig at spørge om mere, end hvad jeg-
selv kunde se, dels fordi jeg i Almindelighed ikke fik Lejlighed til at
se de rigere og fornemmere kirgiske Kvinder, og de andre ikke i Høj-
tidsdragt. Foruden Pelsstøvler og Sko, der ganske-ligner Mændenes,
bærer Kvinderne Benklæder, der ligeledes kun afviger lidt fra Mændenes,
en Skjorte, derover en kjortelformig Overklædning, som naaer neden
for Knæet og holdes sammen omkring Midjen, og paa Hovedet enten
et Tørklæde, snoet som en Turban, eller en Slags Nonnehue, som
gaar ned over Hoved, Skulder og Bryst.
Saavel Mandens som Kvindens Dragter er, med Undtagelse af de
stedse pyntelige Rytterstøvler og Sko, temmelig klodset og daarligt
forarbejdede; betegnende for begge og øjensynlig i nøje Samklang med
Klimaets Fordringer er de umaadeligt lange Ærmer paa Overklæd-
ningen, der falder ned over Hænderne og næsten altid skjuler dem.