Naturliv

416 NOMADISKRKNDE HYRDER OG HJORDE PAA STEPPEN. Ridehest i Galop, og efter Flygtningen jager ogsaa han i rasende Fart over Stok og Sten, over Bjærg og Dal. I den højre Haand holder han den lange Hyrdestav med den i Enden anbragte Fangeline. Nærmere og nærmere kommer han den flygtende Unghoppe, allerede svæver den frygtede Snare over dens Hoved: da viger den pludselig til Siden, kaster begge Bagbenene højt op i Luften, ligesom for at drille sin Forfølger, jager af Sted med fordoblet Hastighed, og videre gaar den vilde Jagt, indtil det dog endelig lykkes Hyrden at naa Flygtningen og føre den bunden tilbage til Hjorden. Hvor under- holdende et saadant Skuespil end kan være for en fremmed Tilskuer, maaske ogsaa for Hyrden selv, saa maa en saadan Jagt ofte virke forstyrrende paa Smaadyrenes Græsning og Vandringer, og derfor lader man ikke gerne Hestene drage i Selskab med disse. Faar og Geder kan forøvrigt, ikke blot paa Grund af deres i den strænge Vinter svækkede Kræfter, men ogsaa for de endnu ikke tilstrækkeligt stærke Kids Skyld, heller ikke tilbagelægge saa lange Vejstrækninger som Hestene, saa ogsaa af den Grund bliver det nødvendigt at skille Hjordene. Den Kirgiser, der vogter Smaadyrene, vandrer i Begyndelsen kun et kort Stykke om Dagen (en Faarevej), standser ogsaa overalt, hvor der tindes Græs, saalænge hans Dyr æder med Begærlighed. Ved Vandringen anfører den mod al Slags Vind og Vejr hærdede Faare- hyrde Toget, siddende paa sin Rideokse. Faarene gaar fremad med temmelig hurtige Skridt, snart samlende sig i tættere Flokke, snart spredende sig, idet de hist og her bliver staaende for grundigt at afbide særligt lækre Planter, men uophørligt ædende og gumlende, og Hyrden følger dem paa sin Ganger, der ligeledes græsser uafbrudt. Efter Lammene og Kidene følger de gamle Vædere og Geder, men altid i saa lang Afstand, at de unge hverken kan se eller høre de gamle Dyr. Kastrerede Vædere, om der findes saadanne, drager andre Veje. Efterat alle Hjordene er dragne afsted, tager Kvinderne Jurten ned, læsser denne tilligemed det ubetydelige Husgeraad paa Kamelerne og Lastokserne, stiger med store og smaa til Hest og rider langsomt efter de smaa Malkedyr, naaer dem ved Middagstid, malker dem og drager videre med al Mælken, der opbevares i Lædersække, for atter at kunne slaa Jurten op, inden Solen er gaaet ned. Paa denne Maade gaar den ene Dag efter den anden. Bringer Foraaref