Naturliv
Forfatter: A.E. Brehm
År: 1892
Forlag: Trykt Hos J. H. Schultz
Sider: 502
UDK: 5 (04)
Industri-Foreningen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
416
NOMADISKRKNDE HYRDER OG HJORDE PAA STEPPEN.
Ridehest i Galop, og efter Flygtningen jager ogsaa han i rasende
Fart over Stok og Sten, over Bjærg og Dal. I den højre Haand holder
han den lange Hyrdestav med den i Enden anbragte Fangeline.
Nærmere og nærmere kommer han den flygtende Unghoppe, allerede
svæver den frygtede Snare over dens Hoved: da viger den pludselig
til Siden, kaster begge Bagbenene højt op i Luften, ligesom for at
drille sin Forfølger, jager af Sted med fordoblet Hastighed, og videre
gaar den vilde Jagt, indtil det dog endelig lykkes Hyrden at naa
Flygtningen og føre den bunden tilbage til Hjorden. Hvor under-
holdende et saadant Skuespil end kan være for en fremmed Tilskuer,
maaske ogsaa for Hyrden selv, saa maa en saadan Jagt ofte virke
forstyrrende paa Smaadyrenes Græsning og Vandringer, og derfor
lader man ikke gerne Hestene drage i Selskab med disse. Faar og
Geder kan forøvrigt, ikke blot paa Grund af deres i den strænge
Vinter svækkede Kræfter, men ogsaa for de endnu ikke tilstrækkeligt
stærke Kids Skyld, heller ikke tilbagelægge saa lange Vejstrækninger
som Hestene, saa ogsaa af den Grund bliver det nødvendigt at skille
Hjordene.
Den Kirgiser, der vogter Smaadyrene, vandrer i Begyndelsen kun
et kort Stykke om Dagen (en Faarevej), standser ogsaa overalt, hvor
der tindes Græs, saalænge hans Dyr æder med Begærlighed. Ved
Vandringen anfører den mod al Slags Vind og Vejr hærdede Faare-
hyrde Toget, siddende paa sin Rideokse. Faarene gaar fremad med
temmelig hurtige Skridt, snart samlende sig i tættere Flokke, snart
spredende sig, idet de hist og her bliver staaende for grundigt at
afbide særligt lækre Planter, men uophørligt ædende og gumlende, og
Hyrden følger dem paa sin Ganger, der ligeledes græsser uafbrudt.
Efter Lammene og Kidene følger de gamle Vædere og Geder, men
altid i saa lang Afstand, at de unge hverken kan se eller høre de
gamle Dyr. Kastrerede Vædere, om der findes saadanne, drager
andre Veje. Efterat alle Hjordene er dragne afsted, tager Kvinderne
Jurten ned, læsser denne tilligemed det ubetydelige Husgeraad paa
Kamelerne og Lastokserne, stiger med store og smaa til Hest og rider
langsomt efter de smaa Malkedyr, naaer dem ved Middagstid, malker
dem og drager videre med al Mælken, der opbevares i Lædersække,
for atter at kunne slaa Jurten op, inden Solen er gaaet ned. Paa
denne Maade gaar den ene Dag efter den anden. Bringer Foraaref